Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
23/09-16   -   Pressemeddelelse

Esben Lunde Larsen kontakter igen Tyskland om støj fra vindmøller ved Bølå

Danmark afventer svar fra Tyskland om, hvordan der kan sikres en løsning på naboklagerne om støj fra vindmøller ved den tyske grænse. Nu kontakter miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen igen Tyskland for at undgå, at sagen trækker i langdrag.

Sagen om støj fra vindmøller ved den dansk/tyske grænse trækker ud. Udveksling af viden om målemetoder for støj er således endnu ikke tilendebragt. Og det er alene første skridt mod en løsning af problemet.

Derfor retter miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen nu endnu en gang henvendelse til sin kollega i Slesvig-Holsten, Robert Habeck, som er minister for energi, landbrug, miljø og landdistrikter.

- Vi er blevet enige om, at finde en løsning på støjproblemet. Første trin på vejen var at få aftalt, hvordan vi får kortlagt støjen fra de tyske vindmøller, så vi kan få afgjort, om de danske regler for støj fra vindmøller er overholdt. Vi har sendt oplysninger til Tyskland om de danske målemetoder, og vi venter på en tilbagemelding fra Tyskland. Jeg prøver nu at fremskynde samarbejdet, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Problemet er opstået i forbindelse med tyske vindmøller tæt på den danske grænse. Danskere føler sig generet af støjen, som de mener er værre, end der er tilladt i forhold til danske regler.

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (dengang Naturstyrelsen) har gjort Slesvig-Holsten opmærksom på de danske regler om støj fra vindmøller, og tyskerne har efterfølgende meddelt, at de danske støjregler vil blive overholdt i området.

- De danske regler om støj fra vindmøller gælder formelt kun for vindmøller i Danmark, og vi kan derfor ikke kræve, at et andet land overholder dem. Men det ønsker tyskerne som de gode naboer, de er. Så vi må se om, vi kan få opklaret om de danske regler nu også er overholdt, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Pressekontakt

Steen Jensen
Pressesekretær, Miljø- og Fødevareministeriet
  93597071

Firma

Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K, Danmark

  20 91 59 01
  20 91 59 01

http://www.fvm.dk

Modtag nyheder fra Miljø- og Fødevareministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater