Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
02/11-16   -   Pressemeddelelse

Danmarks nye nationalpark kan blive mere sammenhængende

Fem borgmestre får nu mulighed for at få flere lodsejere til frivilligt at gå med i den nye nationalpark i Nordsjælland. Det kan skabe en mere sammenhængende park.

Den nye nationalpark i Danmark, Kongernes Nordsjælland, kan gå hen og blive større og bedre, end initiativtagerne først havde regnet med. Stemningen om projektet er så positiv, at initiativtagerne mener, at de kan få flere lodsejere med.

De fem borgmestre ønsker derfor at udvide projektet, hvis det lykkes at få flere til at deltage frivilligt. Og det har de fået ministerens opbakning til.

- Vi har prioriteret, at nationalparkprojektet skulle være båret af frivillighed fra og lokal dialog med lodsejerne. Derfor er jeg glad for, at borgmestrene mærker en velvillighed blandt lodsejere. Det må de endelig udnytte, så vi får en endnu større, flottere nationalpark og mere natur til danskerne, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Udgangspunktet for den nye nationalpark er det forslag, som styregruppen afleverede i december 2014, og som forligskredsen tilsluttede sig i august 2016. Men nu har ministeren givet de ansvarlige kommuner mulighed for at sende forslag til udvidelse af nationalparken senest den 1. februar 2017. Dermed kan nationalparken stadig holde tidsplanen og være etableret i begyndelsen af 2018.

Pressekontakt

Jens Fuglsang Edelholt
Pressesekretær, Miljø- og Fødevareministeriet
  91356996

Firma

Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K, Danmark

  20 91 59 01
  20 91 59 01

http://www.fvm.dk

Modtag nyheder fra Miljø- og Fødevareministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater