Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
17/11-16   -   Pressemeddelelse

Dyrevelfærd skal på skoleskemaet

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen vil gøre det nemmere for lærere at sætte dyrevelfærd og dyreetik på skoleskemaet. Det skal sikre, at fremtidens forbrugere er i stand til at træffe informerede valg om fødevarer.

være nye temaer på skoleskemaerne. Hvis det står til miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen skal fremtidens forbrugere nemlig allerede i folkeskolen blive undervist i dyrevelfærd og dyreetik.

På Videncenter for Dyrevelfærds årlige konference i dag lancerede miljø- og fødevareministeren et nyt initiativ om at udvikle undervisningsmateriale til folkeskolens elever.

- Danske børn skal så tidligt som muligt have indsigt i, hvilke vilkår der er grundlaget for den flæskesteg, de sætter tænderne i, eller den skolemælk, de drikker. Som fremtidens forbrugere er de nøglen til, at det også fremover kan betale sig at behandle vores dyr ordentligt. Derfor vil jeg i det kommende år sætte særligt fokus på at formidle viden om dyrevelfærd til vores folkeskoleelever, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Miljø- og fødevareministeren har bedt Fødevarestyrelsens Videnscenter for Dyrevelfærd om at gå sammen med de relevante samarbejdsparter om at skabe engagerende og oplysende undervisningsmateriale om dyrevelfærd til eleverne i 4. til 9. klasse. I lande som Østrig og Finland er dyrevelfærd allerede sat på skoleskemaet.

- For mig at se giver dyrevelfærd mening både for moralen, for økonomien og for kvaliteten af vores mad. Samtidig har vi en moralsk forpligtigelse til at gøre, hvad vi kan, for at vores dyr har gode betingelser og for at højne børns viden om dyrevelfærd, så de bl.a. kan træffe fornuftige forbrugervalg i supermarkedet, siger Esben Lunde Larsen.

Fakta:

Undervisningsmaterialet udvikles af Fødevarestyrelsens Videncenter for Dyrevelfærd.

Det forventes, at materialet vil kunne tages i brug i skoleåret 2017/2018.

Pressekontakt

Malene Kristensen
Pressesekretær, Miljø- og Fødevareministeriet
  2213 0834

Firma

Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K, Danmark

  20 91 59 01
  20 91 59 01

http://www.fvm.dk

Modtag nyheder fra Miljø- og Fødevareministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater