19/12-16   -   Pressemeddelelse

Halvdelen af Danmarks elektronikaffald ender på det sorte marked

Alt for meget elektronikaffald samles ind i det skjulte uden om statistikkerne. Miljø- og fødevareministeren vil nu se på en liberalisering af sektoren, så der kommer bedre styr på elektronikaffaldet.

Op mod halvdelen af danskernes elektronikaffald som eksempelvis computere, telefoner og vaskemaskiner ender ifølge en kortlægning på et marked uden om systemet. Det betyder, at der ikke er styr på, hvor værdifulde ressourcer som fx guld, sølv og kobber ender, hvilket bidrager til, at op til 400 mio. kroner årligt går tabt, fordi de værdifulde materialer ikke udvindes af affaldet og bruges igen.

For at få bedre styr på elektronikaffaldet, er der nedsat et partnerskab bestående af repræsentanter fra Dansk Industri, KL, Dansk Erhverv og Genvindingsindustrien, der har undersøgt, hvordan vi kan få danskerne til at skrotte deres elektroniske apparater korrekt. De er nu klar med deres anbefalinger til ministeren.

- Elektronikaffald indeholder værdifulde ressourcer som guld, sølv og kobber, men hvis det indsamles udenom det officielle system, er der ikke styr på, om ressourcerne bliver udnyttet bedst muligt. Jeg vil nu diskutere med branchen, hvilke barrierer vi kan fjerne, så elektronisk affald ender det rigtige sted, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

65 procent mål for indsamling

Partnerskab for indsamling af elektronikaffald har til formål at samle alle aktører, som har ansvar for eller interesse i at indsamle elektronikaffald og komme med bud på, hvordan EU's indsamlingsmål på 65 procent i 2019 nås mest effektivt. Blandt andet anbefaler partnerskabet en liberalisering af sektoren, så indsamling af elektronikaffald hos borgerne sættes fri, så den skjulte indsamling, der sker her, gøres lovlig.

Det vil betyde, at private borgere ikke er tvunget til at aflevere elektronikaffald på de kommunale genbrugspladser, men kan aflevere elektronikaffald til private indsamlere, der evt. kan tilbyde penge for at tage i mod affaldet. Det kan være med til, at affaldsbranchen får nemmere adgang til affaldet og til at genbruge materialer.

- Danmark er i dag 15 procent fra at nå EU's indsamlingsmål i 2019. Derfor er jeg villig til at se på, hvordan markedet kan gøres mere smidigt, så de private virksomheder, der gerne vil indsamle det værdifulde elektronikaffald direkte fra borgerne, også får mulighed for det. Det vil betyde, at vi får den skjulte indsamling, der sker her, frem i lyset, siger Esben Lunde Larsen.


Fakta

- Eksempel på skjult indsamling: Skjult indsamling af elektronikaffald er f.eks., når den gamle vaskemaskine tages retur af hvidevareforhandleren - afleveres til en godkendt skrothandler, men indberettes til statistikken som jern og metal. Enten fordi reglerne siger, at skrothandleren ikke må indsamle affald fra borgerne eller fordi skrothandleren ikke er klar over, hvordan det skal indberettes.
- Partnerskabet har kortlagt de væsentligste skyggestrømme for elektronikaffald:
- Den største skyggestrøm opstår i forbindelse med virksomheders håndtering af elektronikaffald som f.eks. computere, servere, telefoner, ventilationsudstyr, printere osv. Mange virksomheder afleverer denne type affald direkte til affaldsbehandlere og skrothandlere i forbindelse med afhentning af øvrigt affald fra virksomheden.
- Den næststørste estimerede skyggestrøm udgøres hovedsageligt af store husholdningsapparater eller kølemøbler, der tages retur af el-installatører og vognmænd, når der leveres eller installeres nyt udstyr hos forbrugeren. Kortlægningerne viser, at dette indsamlede elektronikaffald i vid udstrækning afleveres direkte til affaldsbehandlere og skrothandlere uden om producentansvaret.
- Den tredjestørste skyggestrøm består af tyveri fra storskraldsindsamling, samt "salg ud af bagdøren" fra primært mindre virksomheder til ikke-godkendte indsamlere. Det er typisk skærme og monitorer, små husholdningsapparater og store husholdningsprodukter, som er eftertragtede for disse ikke-godkendte indsamlere.