Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
19/12-16   -   Pressemeddelelse

EU-Kommissionen blåstempler regeringens plan for de danske landdistrikter

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen glæder sig over, at EU-Kommissionen har sagt god for den danske plan for fordeling af landdistriktsmidlerne i de næste fire år. Dermed er en vigtig forudsætning for dele af Fødevare- og landbrugspakken faldet på plads.

Der er godt nyt for danske landmænd, der skal investere i kvælstofreducerende tiltag såsom plantning af skov og etablering af minivådområder i de kommende år. EU-Kommissionen har den 6. december 2016 godkendt den danske regerings forslag til ændring af landdistriktsprogrammet for 2017-2020.

Dermed er der penge til flere af de initiativer, der er vedtaget med Fødevare- og landbrugspakken. Initiativer, der skal forhindre kvælstof i at løbe ud i kyst- og grundvandet, efter at landmændene har fået mulighed for at bruge mere kvælstofgødning for at opnå bedre høstresultater.

- Jeg er naturligvis stærkt tilfreds med EU-Kommissionens godkendelse af, at regeringens oplæg til det danske landdistriktsprogram bidrager til en fortsat positiv udvikling af de danske landområder. Dermed sikrer vi, at der er penge til de landmænd, som er klar til at gøre en ekstra miljøindsats, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

1,3 mia. kr. til landdistrikter

Der er årligt afsat omkring 1,3 milliarder kroner i landdistriktsprogrammet, der finansieres af EU og nationale midler. Pengene går blandt andet til omlægning til økologisk produktion og til etableringen af mere miljøvenlige svine- og kvægstalde. Der er også afsat penge til at pleje danske naturarealer.

Aktuelt valgte regeringen med Fødevare- og landbrugspakken at prioritere miljøindsatser, der reducerer landbrugets kvælstofudledning gennem eksempelvis skovrejsning og minivådområder. Det er nemlig afgørende, at man med landdistriktsmidlerne både har øje for miljøet og erhvervet, understreger miljø- og fødevareministeren.

- Dansk landbrug er og har historisk været en vigtig forudsætning for udvikling i landområderne. Sådan skal det også fortsat være fremover. Derfor er det vigtigt, at vi investerer i at udvikle landbrugserhvervet og samtidig afsætter penge til at passe på naturen uden for byerne, siger Esben Lunde Larsen.



Fakta

Landdistriktsprogrammet er den nationale udmøntning af midlerne i den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og er en del af EU's fælles landbrugspolitik.

Programmet indeholder en række tilskudsordninger og understøtter udviklingen af landbrug og landdistrikter indenfor fire hovedområder: Vækst og konkurrenceevne, økologi, natur og miljø samt landdistriktsudvikling.

Pressekontakt

Jens Fuglsang Edelholt
Pressesekretær, Miljø- og Fødevareministeriet
  91356996

Firma

Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K, Danmark

  20 91 59 01
  20 91 59 01

http://www.fvm.dk

Modtag nyheder fra Miljø- og Fødevareministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater