Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
05/05-10   -   Pressemeddelelse

Otte ud af ti forbrugere kender Nøglehulsmærket

En ny undersøgelse af mere end 1.300 forbrugeres kendskab til det grønne ernæringsmærke - Nøglehullet viser, at 83 procent af de, der står for familiens daglige indkøb, kender mærket. Særligt har Fødevareministeriets kampagne og detailhandlens indsats været en succes og på rekordtid banket forbrugernes kendskab til det fællesnordiske ernæringsmærke i vejret.

- Forbrugerne har på mindre end ét år taget det nye Nøglehulsmærke til sig. Undersøgelsen viser, at mange forbrugere mener, at det nye mærke gør det nemmere for dem at træffe et sundere valg. Det synes jeg er positivt. Når forbrugerne så hurtigt har lært nøglehullet at kende skyldes det ikke mindst detailhandlens opbakning til Fødevareministeriets kampagner af mærket. Dagligvarehandelen og mange fødevareproducenter er gået sammen om at sætte Nøglehullet på både dagsordenen og på dagligvarerne, så forbrugerne hurtigt kunne finde de nøglehulsmærkede produkter i butikkerne. Det skal de have stor ros for", siger fødevareminister Henrik Høegh.

Undersøgelsen viser, at kampagnen på kort tid har formået at rykke forbrugernes indkøbsvaner i den rigtige retning. I 2009 var det således kun 10 procent af de der fyldte indkøbskurven for familien, der 'Ofte købte madvarer med Nøglehulsmærket'. I foråret 2010 var det tal mere end fordoblet, så tæt ved hver fjerde nu rækker ud efter varer med Nøglehullet, når de handler.
Forbrugerne er også blevet markant klogere på det grønne nøglehul fra 2009 til 2010. På under tre måneder er der sket omkring en fordobling af antallet af forbrugere, der ved at Nøglehullet står for mindre fedt, sukker og salt og flere kostfibre. Således ved næsten hver anden af de indkøbsansvarlige nu, at varer med nøglehullet er sundere end andre.

Fakta om Nøglehullet

* Det grønne Nøglehulsmærke er et officielt nordisk ernæringsmærke, som producenterne frivilligt kan sætte på deres fødevarer, hvis de opfylder en række kriterier.

* I dag sidder Nøglehullet allerede på mere end 500 færdigpakkede fødevarer. Fra brød over mælk til fisk og frosne grøntsager.

* Fælles for fødevarer med nøglehullet er, at de indeholder mindre fedt, salt og sukker og flere kostfibre og fuldkorn end andre varer.


Fakta om Nøglehulskampagnen uge 5-9 2010

* Kampagnen 'Nemt at vælge sundere' blev gennemført af Fødevareministeriet.

* I februar kunne forbrugerne indstille de supermarkeder i hele landet som gjorde det nemmere at vælge sundere. Mere end 10.000 deltog i kampagnen.

* 90 butikker i 9 områder blev nomineret til titlen "Nemt at vælge sundere supermarked 2010".

* I marts blev de 9 vinderbutikker kåret af Fødevareminister Henrik Høegh.


Læs hele undersøgelsen her :
http://www.fvm.dk/Admin/Public/DWSDownload.aspx?File=%2fFiles%2fFiler%2fFoedevarer%2fKampagnekendskabNoglehulsmaerket.pdf

Læs mere om Nøglehullet her :
http://www.noeglehullet.dk

Yderligere oplysninger:
Fødevarestyrelsen: Projektleder Marianne Dittmann, tlf. 33 95 64 75.

Relevant information

http://www.fvm.dk


Pressekontakt


Firma

Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K, Danmark

  20 91 59 01
  20 91 59 01

http://www.fvm.dk

Modtag nyheder fra Miljø- og Fødevareministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater