21/05-10 - Pressemeddelelse

Ny EU-strategi må indtænke fødevareerhvervet

Barrosos nye strategi, der skal få Europas økonomi tilbage på sporet, må i højere grad indtænke fødevareerhvervet, mener Landbrug & Fødevarer.

Indlæg af Lone Saaby, Erhvervspolitisk chef i Landbrug & Fødevarer, bragt i Børsen d. 20.5.2010.

I dag afholder Folketingets Europaudvalg en offentlig høring om José Manuel Barrosos 2020-strategi. Høringen vil undersøge, om Barrosos nye strategi kan hjælpe EU gennem den nuværende svære økonomiske situation, som i følge Barrosos oplæg skal forbedres via forskning, CO2-fattig økonomi samt høj beskæftigelse.

I Landbrug & Fødevarer bakker vi op om Barrosos strategi. Især er vi glade for hans ønske om, at Europas kæmpeudfordringer skal løses i fællesskab.

Til gengæld synes vi, at planen er alt for uambitiøs, når det gælder landbrugs- og fødevareerhvervet. Med en kraftig stigning i den globale befolkning - ikke mindst en købedygtig middelklasse - skal EU have ambitioner om i fremtiden at være konkurrencedygtig på verdensmarkedet. Samtidig er fødevareerhvervet - med visionen om det biobaserede samfund som en vej til bæredygtig vækst - central for løsningen af mange af de udfordringer, vi står over for, blandt andet på klima- og energiområdet.

Med udgangspunkt i Danmark vil jeg uddybe, hvordan fødevareerhvervet kan bidrage til, at EU når dette mål og dermed skabe ny vækst:

For det første har fødevareerhvervet stort fokus på at reducere CO2-udledningen. Især tror vi på biogas som vejen frem. Målet i regeringens Grøn Vækst er, at 50 pct. af husdyrgødningen skal omsættes til biogas i 2020. Ved at nå dette mål slår vi flere fluer med ét smæk: Vi skaber mulighed for eksport af viden og teknologi på biogasområdet. Vi skåner miljøet, fordi næringsstofferne lettere optages af afgrøderne på markerne, når de har været igennem et biogasanlæg. Og vi reducerer CO2-udledningen, fordi brugen af fossile brændsler udfases samtidig med, at landbrugets CO2-udslip reduceres. Ydermere vil en satsning på biogas være med til at sikre forsyningssikkerheden i fremtiden, da biogas potentielt set kan dække 20 til 25 pct. af det nuværende naturgasforbrug.

For det andet kan fødevareerhvervet bidrage med flere arbejdspladser; især i udkantsområderne, som i forvejen er hårdt ramt af den økonomiske krise. Bare inden for de klimavenlige løsninger peger vi sammen med Novozymes og Rockwool på, at alene det danske samfund kan skabe hele 20.000 danske arbejdspladser inden for fødevare-, transport- og byggesektorerne. For landbrugets vedkommende er det især inden for bæredygtige løsninger, som biogas, at potentialet er stort.

For det tredje er vi enige med Barroso i behovet for mere forskning. Ikke mindst på grund af den udfordring, at vi om få år både skal producere 50 pct. flere fødevarer, end vi gør i dag, og vi samtidig skal reducere belastningen af miljøet og klimaet. I fødevareerhvervet har vi megen forskning at bidrage med, men vi mener, vi på samlet europæisk plan sagtens kan investere endnu mere.

Desværre er Barrosos mål ikke er bindende. Og dermed frygter jeg, at planen ikke tages seriøst. Alligevel vil jeg gerne opfordre Europas ledere til at tage strategien til sig. For udfordringerne, som Barroso peger på, er reelle nok. Og hvis Europas økonomi skal på benene igen, og vi i fremtiden skal være et innovativt fyrtårn og en økonomisk motor, så skal udfordringerne behandles på tværs af landegrænserne - i fællesskab.