Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
26/05-10   -   Pressemeddelelse

Haarder og Høgh i fælles kamp mod antibiotikaresistens

Antibiotikaresistens skal bekæmpes med rettidig omhu. Derfor offentliggør Fødevareministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet i dag en fælles handlingsplan om antibiotika og resistens.

Danmark ligger lavt i internationalt sammenhæng når det gælder forbrug af antibiotika og udvikling af resistens. Det skal vi blive ved med.
Det er indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder og fødevareminister Henrik Høgh enige om, og derfor offentliggør de to ministre i dag en fælles handlingsplan om antibiotikaresistens- og forbrug.

Med den fælles handlingsplan har de to myndigheder som noget nyt udarbejdet fælles prioriteringer, målsætninger og indsatsområder på området.

Baggrunden for handlingsplanen er, at vi står over for udfordringer på antibiotikaområdet. Antibiotikaforbruget er stigende, både til humant brug og i husdyrproduktionen. Samtidig er komplekse resistensproblemer, der primært har været set i andre lande, nu også begyndt at vise sig i Danmark.

Handlingsplanen skal være med til at sikre, at vi kan bevare antibiotikas effekt til behandling af infektioner hos mennesker i Danmark. Samtidig skal det sikres, at alvorlige infektioner hos husdyr fortsat kan behandles.

Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder glæder sig over det fælles resultat:
"Det er vigtigt, at vi nu handler resolut på de nye udfordringer på antibiotikaområdet. En fælles human og veterinær koordineret indsats er udtryk for rettidig omhu ".

Fødevareminister Henrik Høgh ser frem til samarbejdet:
"Handlingsplanen skal styrke vores indsats på området. Selv om vi i international sammenhæng har et lavt forbrug i Danmark, er jeg meget opsat på at få knækket kurven for det stigende antibiotikaforbrug."

Konkret er følgende initiativer i handlingsplanen iværksat eller vil blive iværksat:

- Nationalt tværsektorielt antibiotikaråd
- Nye forskningsprojekter med fokus på tværsektorielle sammenhænge
- Styrket resistensovervågning
- Revision af meldesystemet for smitsomme sygdomme mod mennesker
- Styrket koordination i forhold til MRSA
- Udarbejdelse af nationale retningslinjer for anvendelse af antibiotika
- Styrket rådgivning og incitamentsstruktur i besætningerne
- "Gult kort" ordning i svinebesætninger med højt antibiotikaforbrug
- Øget fokus på indberetninger om resistens
- Øget fokus på internationalt samarbejde

Antibiotikaresistente bakterier kan være en betydelig trussel mod sundheden hos mennesker, og en ukritisk anvendelse af antibiotika kan lede til, at flere antibiotika bliver virkningsløse.

Danmark har et lavt forbrug af antibiotika og forekomst af resistens set i et internationalt perspektiv. Sundhedsmyndighederne og fødevaremyndighederne har taget dette fælles initiativ til en dansk antibiotikastrategi for at sikre fastholdelsen af den gode danske position med et rationelt antibiotikaforbrug og en lav resistensforekomst.

Kontakt for yderligere oplysninger
Fuldmægtig Heidi Søltoft, Fødevareministeriet, 33 92 34 80
Pressesekretær Nicolai Schacke, 33 92 42 83 / 20 91 59 01

Relevant information

http://www.fvm.dk


Pressekontakt


Firma

Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K, Danmark

  20 91 59 01
  20 91 59 01

http://www.fvm.dk

Modtag nyheder fra Miljø- og Fødevareministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater