Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
09/06-10   -   Pressemeddelelse

Ny vision skal løfte økologien

Nye tal viser, at det går trægt fremad med væksten i det økologisk dyrkede areal. Regeringen har som målsætning, at arealet skal fordobles i 2020, og fødevareminister Henrik Høegh holder torsdag en økologisk debatdag for at få input til en ny vision, der skal være med til at sætte turbo på udviklingen.

Det er positivt, at det økologiske areal vokser - men udviklingen går for langsomt. Det siger Henrik Høegh om foreløbige tal for udviklingen i det økologiske areal, der viser, at der fra maj 2009 til maj 2010 kom yderligere 3.800 ha økologisk jord i Danmark. Med næste ansøgningsrunde i september i år forventes den samlede vækst i det økologiske areal at blive ca. 5.000 hektar. Hvis regeringens ambitiøse målsætning fra Grøn Vækst-aftalen skal nås, skal den gennemsnitlige vækst op på 18.000 ha årligt.

Henrik Høegh er torsdag vært for en økologisk debatdag på Krogerup Avlsgård i Humlebæk, der skal give input til arbejdet med en ny økologisk vision.

"Der skal turbo på udviklingen, hvis vi skal nå vores ambitiøse målsætning om en markant og markedsdrevet vækst. Jeg ser derfor frem til at få idéer og input, der skal vise vejen til mere økologisk produktion i Danmark Vi kigger både på primærproduktionen, på forarbejdningen og på afsætningen og er på jagt efter den gode idé, der kan give økologien et markant løft. En slags økologisk X-faktor", siger fødevareminister Henrik Høegh.

Den Økologiske Vision skal ligge færdig til efteråret og skal blandt andet komme med bud på, hvordan man nedbryder de barrierer, der kan stå i vejen for regeringens målsætning om en markedsdrevet fordobling af det økologiske areal.

Danmark blev sidste år belønnet med titlen som årets Økologiske land, og arbejdet med den nye økologiske vision ligger i forlængelse af Regeringens arbejde med den økologiske videnssyntese fra 2008 og Regeringens tiltag i Grøn Vækst fra 2009.

Allerede dagen efter debatdagen vil Fødevareministeriet udsende en rapport, der indeholder de forslag og idéer, der kommer frem på dagen, hvor repræsentanter fra landbruget, detailhandel, forbrugere, forskningsverdenen m.v. blandt andet skal idéudvikle i grupper på tværs.

Yderligere oplysninger:
Chefkonsulent Charlotte Ahrendt Steen: 3392 2100

Relevant information

http://www.fvm.dk


Pressekontakt


Firma

Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K, Danmark

  20 91 59 01
  20 91 59 01

http://www.fvm.dk

Modtag nyheder fra Miljø- og Fødevareministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater