Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
29/06-10   -   Pressemeddelelse

Styrket indsats mod salmonella og campylobacter i fødevarer

Regeringen har sammen med Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten indgået en ny 4-årig aftale om en fortsat indsats overfor bakterier i fødevarer. Der er afsat ca 25 millioner kroner om året til indsatsen, hvilket er en styrkelse i forhold til den hidtidige indsats mod salmonella og campylobacter. Samtidig opprioriteres indsatsen overfor antibiotika resistente bakterier.

Den hidtidige danske indsats overfor salmonella og campylobacter har sat positive spor. Antal syge af campylobacter i Danmark er faldet i perioden 2007-2010, og der findes i dag ikke salmonella i dansk fersk kyllingekød. Samtidig er forekomsten af salmonella i det importerede fjerkrækød fra 2007 til 2009 reduceret betydeligt.

Danmark er således på mange måder et foregangsland for bekæmpelse af salmonella og campylobacter. Dog bliver mange danskere hvert år syge af salmonella, campylobacter og andre bakterier i fødevarer, hvilket har store omkostninger både for de sygdomsramte og for samfundet.

Forligspartierne er enige om at styrke indsatsen overfor bakterier i fødevarer ved at igangsætte initiativer med fokus på hele fødevarekæden fra jord til bord.

Som noget nyt opprioriteres indsatsen i forarbejdnings- og detailledet, hvor der er behov for en øget indsats, der hvor fødevarerne er tættest på forbrugerne. Desuden skal der gøres en indsats overfor andre smittekilder, som frugt og grønt. Aftalen rummer også en betydelig indsats mod en anden sygdomsfremkaldende bakterie - Listeria, ligesom der skal iværksættes en undersøgelse af E. coli resistens, der særligt ses i importeret fjerkrækød.

Fødevareministeren ser meget positivt på den brede aftale: "Med salmonella- og campylobacteraftalen har forligspartierne givet et tydeligt signal til befolkningen om, at den helt borgernære fødevaresikkerhed skal styrkes. Det store salmonellaudbrud i 2008 viste, at selvom vi gør det godt i Danmark, er der fortsat behov for at prioritere området. Personligt er jeg glad for den styrkede indsats mod antibiotika resistente bakterier, og at vi nu får et øget fokus på kødet, lige inden det kommer i folks indkøbskurve".

Aftalen betyder også, at der skal udarbejdes nye salmonellahandlingsplaner for kvæg i 2014 og svin i 2013 samt en ny campylobacterhandlingsplan i 2013. Derudover skal indsatsen overfor salmonella i konsumægs- og slagtekyllingeproduktionen fastholdes, så Danmark kan opretholde muligheden for særstatus i EU.

Med aftalen afsættes cirka 25 millioner årligt til indsatser overfor bakterier i fødevarer med særlig fokus på salmonella og campylobacter,

Forligspartierne vil mødes hvert år for at følge op på aftalen.

Yderligere oplysninger:
Karin Breck, kontorchef, Fødevarestyrelsen, 33 95 61 90
Nicolai Schacke, pressesekretær, 33 92 42 83 / 20 91 59 01

Relevant information

http://www.fvm.dk


Pressekontakt


Firma

Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K, Danmark

  20 91 59 01
  20 91 59 01

http://www.fvm.dk

Modtag nyheder fra Miljø- og Fødevareministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater