Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
15/07-10   -   Pressemeddelelse

Fødevareforlig sætter ind overfor Listeria

Tal fra DTU Fødevareinstituttet viser, at der er sket en fordobling i antallet af danskere, der bliver syge af Listeria. Med det netop indgåede fødevareforlig vil et bredt flertal af folketingets partier sætte ind overfor problemet.

Knapt 100 danskere - fortrinsvis ældre mennesker blev sidste år syge af bakterien Listeria, der findes i fødevarer. Det er næsten dobbelt så mange som året før, og derfor indeholder det netop indgåede fødevareforlig en målrettet indsats mod Listeria.

Det drejer sig blandt andet om udvikling af redskaber til egenkontrollen, så virksomhederne kan blive bedre til at undgå listeria i deres produkter. Der vil også blive gennemført flere kontrolkampagner overfor virksomhederne med fokus på listeria, ligesom der vil blive gjort mere ud af at informere om listeria til de befolkningsgrupper, der er i risikogruppen for at få sygdommen.

"Listeriose er meget ubehagelig sygdom, der især angriber folk med svækket immunforsvar, og derfor er dødeligheden høj. Selvom det heldigvis fortsat kun er ganske få danskere, der bliver syge af Listeria, er der sket en fordobling af sygdomstilfældene. Den udvikling skal vi have bremset og vendt, og derfor har vi i fødevareforliget sat 1,7 millioner kroner af til en ekstra indsats", siger fødevareminister Henrik Høegh.

Fakta om Listeria
Listeria er en naturligt forekommende miljøbakterie, som kan forurene fødevarer. Listeria kan vokse ved køleskabstemperatur og vil ved vækst i fødevarer give risiko for humane infektioner. Listeriose forårsages af Listeria. Det er en alvorlig infektionssygdom, der kan ramme immunsvækkede personer og har en dødelighed på 20-30 procent. Listeriose kan give influenzalignende symptomer og diarré og udvikle sig til hjernehindebetændelse, blodforgiftning og give risiko for abort hos gravide. Risikoprodukter er spiseklare fødevarer med lang holdbarhed, f.eks. bløde oste, kødpålæg og røgede fiskeprodukter.

Læs DTU Fødevareinstituttets pressemeddelelse

For yderligere oplysninger
Gudrun Sandø, Fødevarestyrelsen tlf. 3395 6254
Pressesekretær Thor Seierø tlf. 2091 5901

Relevant information

http://www.fvm.dk


Pressekontakt


Firma

Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K, Danmark

  20 91 59 01
  20 91 59 01

http://www.fvm.dk

Modtag nyheder fra Miljø- og Fødevareministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater