Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
27/08-10   -   Pressemeddelelse

Efterårsmanøvre kontrollerer økologien - fra jord til bord

Fødevarestyrelsen sætter lup på de økologiske fødevarer - hele vejen fra landmand til forbruger

Det er vigtigt både for økologiens omdømme og omsætning, at forbrugerne kan stole på, at frugten, fisken og frikadellen med det statskontrollerede røde økologimærke (Ø-mærket) rent faktisk også er økologisk. Derfor gennemfører Fødevarestyrelsen, i samarbejde med Plantedirektoratet i efteråret en kontrolkampagne for at se på, om de økologiske fødevarer holder, hvad de lover. Under kontrolkampagnen får mere end 160 økologiske landbrug, virksomheder og detailhandelsbutikker uanmeldt besøg af fødevaremyndighederne.

Kampagnen, der løber fra september til oktober, skal være med til at sikre, at forbrugerne har tillid til de varer, der er mærket med det danske Ø-mærke eller det nye fælleseuropæiske grønne blad.

Målgruppen for kampagnen er virksomheder, som enten forhandler, forarbejder eller fremstiller økologiske fødevarer. Det betyder, at både detail- og engrosvirksomheder med og uden egen produktion, såvel som udvalgte landbrug med gårdbutik, kan få kontrolbesøg.

Kontrollen vil bygge dels på regnskabs- og dokumentkontrol, dels på laboratorieanalyser, der skal se efter nogle af de tilsætningsstoffer, som ikke er tilladte i økologiske fødevarer. Derudover besøger kontrollørerne detailhandelsbutikker for at vurdere om deres markedsføring og skiltning med økologiske varer er i overensstemmelse med reglerne og ikke vildleder forbrugerne. Eventuelle sanktioner kan strække sig fra vejledninger, over indskærpelser, påbud og forbud til administrative bøder. I grove tilfælde kan overtrædelser udløse politianmeldelser og at producenten mister sin autorisation.

Fødevarestyrelsen forventer at kunne offentliggøre resultatet af kampagnen i begyndelsen af 2011.

Relevant information

http://www.fvm.dk


Pressekontakt


Firma

Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K, Danmark

  20 91 59 01
  20 91 59 01

http://www.fvm.dk

Modtag nyheder fra Miljø- og Fødevareministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater