02/09-10
-
Pressemeddelelse
Tjek af dyrevelfærd i sobesætninger
Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold besøger i de kommende måneder 50 tilfældigt udvalgte so-besætninger for at se nærmere på dyrevelfærden hos drægtige søer. Baggrunden er bl.a., at søerne de senere år er blevet både større og tungere. Dermed stiger risikoen for, at dyr i enkeltdyrsbokse ikke har plads nok til at kunne lægge sig, hvile og rejse sig ubesværet - til skade for dyrenes velfærd
- Nu sætter vi fokus på området for at få et indtryk af om der er problemer i besætningerne. I de tilfælde hvor vi konstaterer problemer og dermed overtrædelser af reglerne, kan vi rykke ud med både indskærpelser, påbud og politianmeldelser, understreger Flemming Kure Marker.
Veterinærrejseholdet forventer at kunne offentliggøre resultaterne af kontrollen i ultimo 2010
Fakta
I ca. halvdelen af de danske sobesætninger opstaldes søerne stadig i staldsystemer, hvor den enkelte so fikseres i en boks i hele drægtighedsperioden.
Fra 1. januar 2013 skal alle drægtige søer gå i løsdriftsstalde senest fire uger efter de er blevet drægtige og mindst indtil en uge før de skal fare. I stalde taget i brug før 1. januar 1999 kan søer dog fortsat stå opstaldet i enkeltdyrsbokse i hele drægtighedsperioden.
Regler
Regelgrundlaget for kontrollen fremgår bl.a. af paragrafferne 1, 2 og 3 i dyreværnsloven, der beskriver de generelle regler for håndtering af dyr, herunder behov for krav til bevægelsesfrihed under opstaldning m.m. og krav om ikke at udsætte dyr for lidelser samt at passe dyr omsorgsfuldt.
Overtrædelser af dyreværnslovens paragraf 2 og 3 samt 12 i bekendtgørelse om beskyttelse af svin, er omfattet af EU's krydsoverensstemmelseskrav og kan betyde, at besætningsejeren får reduceret sin landbrugsstøtte.
Relevant information
http://www.fvm.dk
Firma
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K,
Danmark
20 91 59 01
20 91 59 01
http://www.fvm.dk