Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
07/10-10   -   Pressemeddelelse

Dansk/Svensk enighed om transit af slagtedyr

Danmark og Sverige indgik onsdag en aftale om, at landmænd på Bornholm frit kan transportere deres slagtedyr gennem en transportkorridor fra Ystad til Øresundsbron uden at landmænd og lastbilschauffører skal stille med sundhedscertifikater på hver eneste dyr.

I stedet for sundhedscertifikatet skal dyrene ledsages af en ejererklæring og transporten skal anmeldes elektronisk. På denne måde sikrer man, at der fortsat er fuld sporbarhed.

- Både for landmændene på Bornholm og for dyrene er det en gevinst, at det svenske Jordbrugksverket og Fødevarestyrelsen netop har kunnet hale en smidig dansk/svensk tranportaftale i land, siger kontorchef Tina Lund fra Fødevarestyrelsen.

På søndag aften ændres sejltiderne mellem Rønne og Køge. Det ville have betydet, at slagtedyr fra Bornholm skulle stå og vente på slagteriet i op til syv timer, hvis de blev sejlet fra Rønne til Køge.

Med åbningen af transportkorridoren og de smidige regler kan opholdstiden på slagterierne begrænses og de danske landmænd undgår omkostningerne ved syning af dyr og udstedelse af veterinærcertifikater.

Relevant information

http://www.fvm.dk


Pressekontakt


Firma

Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K, Danmark

  20 91 59 01
  20 91 59 01

http://www.fvm.dk

Modtag nyheder fra Miljø- og Fødevareministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater