Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
27/12-10   -   Pressemeddelelse

Mad uden bagateller

Må man servere hjemmebag til offentlige møder, der afholdes i eget hjem og bidrage til børnenes madordning i børnehaven uden at fødevarestyrelsen skal inddrages? Ja, siger fødevareminister Henrik Høegh, der nu lemper reglerne for, hvad Fødevarestyrelsen skal godkende og kontrollere.

En række organisationer, privatpersoner og institutioner har savnet klare grænser for, hvad myndighederne skal kontrollere. Derfor har Fødevarestyrelsen nu gennemgået fødevarelovgivningen og fundet en række steder, hvor reglerne kan gøres mere smidige - uden at gå på kompromis med fødevaresikkerheden.

"Vi har i Danmark en høj fødevaresikkerhed, og det skal vi blive ved med at have. Men man skal selvfølgelig kunne tage hjemmebagt kage med i børnehaven, få serveret kaffe, mens man er hos frisøren eller undervise i madlavning uden at Fødevarestyrelsen skal på banen", siger fødevareminister Henrik Høegh.

Madlavning i forbindelse med dagpleje for små børn og bed & breakfast eller bondegårdsferie i private hjem, er eksempler på aktiviteter, som nu hører til privatsfæren. Det gælder også, når man som forælder tager en ret med til et arrangement i skolen, børneinstitutionen eller sportsklubben.

Fødevarestyrelsen informerer bl.a. skoler, sportsklubber og spejdere, når vejledningen til reglerne forventeligt kommer på plads idet nye år.

Se de nye udkast til regler på høringsportalen

Relevant information

http://www.fvm.dk


Pressekontakt


Firma

Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K, Danmark

  20 91 59 01
  20 91 59 01

http://www.fvm.dk

Modtag nyheder fra Miljø- og Fødevareministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater