Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
25/01-11   -   Pressemeddelelse

Fælles europæisk indsats skal hjælpe honningbien

Biernes arbejde med at bestøve afgrøder og frugt- og bærbuske er fuldstændigt uundværlig for landbrug og gartnerier. Derfor blev nyheden om en større vinterbidød for et par år siden modtaget med bekymring. EU's landbrugsministre blev på et rådsmøde mandag enige om nye initiativer, der skal hjælpe honningbien.

Bierne var mandag på dagsordnen på et rådsmøde i Bruxelles. Her var der enighed blandt de europæiske landbrugsministre om at en række initiativer, der skal sikre biernes sundhed fremover.
Blandt andet skal der iværksættes en samlet dyresundhedslovgivning for bier, skabes bedre grundlag for anvendelse af veterinære lægemidler til honningbier og endelig vil man fra EU's side sikre, at brugen af pesticider ikke går ud over honningbierne.
"Biernes bestøvning er helt nødvendig for at opretholde EUs vigtige fødevareproduktion. Den store vinterbidød vi oplevede for et par år siden, skal vi helst ikke se gentaget. Bestøvningen er alene i Danmark flere milliarder værd, så derfor skal vi passe godt på vores bestand af bier", siger fødevareminister Henrik Høegh.
Kommissionen vil også forbedre rammerne for en koordineret overvågning af biers sundhed. Landbrugsministrene blev i øvrigt enige om, at det er en god ansvarsfordeling mellem biavlere, medlemsstater og EU.

Yderligere oplysninger:
Ebbe Nordbo, Plantedirektoratet, 45 26 3 891
Kim Holm Boesen, Kontoret for bæredygtighed og landbrug/miljø , 33 92 20 90

Relevant information

http://www.fvm.dk


Pressekontakt


Firma

Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K, Danmark

  20 91 59 01
  20 91 59 01

http://www.fvm.dk

Modtag nyheder fra Miljø- og Fødevareministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater