Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
09/03-11   -   Pressemeddelelse

Modernisering af fiskerihavne

3 fiskerihavne får nu tilskud fra Fødevareministeriet til at modernisere. Hvide Sande Havn, Hanstholm Havn og Vesterø Havn på Læsø får tilsammen 18 millioner til tre store og meget forskellige udviklingsprojekter.

Et af projekterne er et nyt sorteringsanlæg til havnen i Hanstholm, der er en af Danmarks største fiskerihavne. Anlægget til godt 10 millioner kroner vil hurtigt og skånsomt kunne sortere store mængder af mørksej. Samtidig mærkes fisken, så man som forbruger kan være sikker på, at fisken for eksempel er fanget ud fra retningslinjerne om bæredygtigt fiskeri.

Hanstholm Havn modtager i dag 80 % af al mørksej, som landes i Danmark, og med det nye sorteringsanlæg håber man at kunne tiltrække især flere udenlandske fiskere ved at kunne tilbyde bedre priser for fisken.

"Danmark er en af verdens førende eksportører af fisk, og alene eksporten af mørksej beløber sig til over en kvart milliard kroner. Projekter som det i Hanstholm vidner om, at hele den danske fiskebranche er på forkant med udviklingen og hele tiden søger efter nye indtægtsmuligheder. Det gavner både fiskerne, de yderområder hvor fiskerne bor og hele Danmark", siger fødevareminister Henrik Høegh.

Læsø får et nyt kaj- og fisketorvområde og i Hvide Sande sker der en udvidelse af molerne, så havnen bliver dybere og dermed lettere kan tiltrække store, udenlandske fartøjer.

Fakta om Fiskeriudviklingsprogrammet
Den Europæiske Fiskerifond er navnet på den EU-strukturfond 2007-2013, som stiller tilskudsmidler til rådighed til at fremme udviklingen inden for fiskeri- og akvakultursektoren. Der er udarbejdet et program for udmøntningen af fonden i Danmark - Fiskeriudviklingsprogrammet, hvis vision er at skabe rammerne for det størst mulige vedvarende udbytte af den danske fiskeri- og akvakultursektor.

Læs mere om de forskellige tilskudsordninger på www.fiskeriudvikling.dk
Yderligere oplysninger:
Pia Jørgensen, 33 95 83 31

Relevant information

http://www.fiskeriudvikling.dk


Pressekontakt


Firma

Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K, Danmark

  20 91 59 01
  20 91 59 01

http://www.fvm.dk

Modtag nyheder fra Miljø- og Fødevareministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater