Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
25/03-11   -   Pressemeddelelse

Advarsel mod kosttilskud fra Sublimsport

Fødevarestyrelsen advarer nu mod en lang række kosttilskud, som sælges fra hjemmesiderne sublimsport.dk. og sublimsport.com. Produkterne indeholder bl.a. Tribulus Terrestris L., stoffet Huperzin A eller kombinationen af koffein og synefrin og kan blandt andet påvirke centralnervesystemet.

Fødevarestyrelsen har tidligere udsendt advarsler mod kosttilskud, der indeholder disse stoffer eller en kombination af disse stoffer.

Påvirker centralnervesystemet

Tribulus terrestris L. kan forårsage alvorlige toksiske effekter på leveren og nervesystemet. Huperzin A kan selv i små doser påvirke centralnervesystemet og kan give akutte muskelrystelser og inkontinens. Kombinationen af synefrin og koffein kan give hjerte-kar-lidelser, knogleskørhed og påvirke centralnervesystemet.

Fødevarestyrelsen opfordrer forbrugere, der har købt ovennævnte produkter til at kassere dem.

En lang række produkter
Produkterne markedsføres fra sublimsport.dk og sublimsport.com under navnene:
BSN Nutrition Axis HT, iSatori ISA-TEST, Universal Anmial M-Stak, SAN Nutrition Tribuvar, Muscle Tech Nano Vapor, Controled Labs Blue Up, Nutrabolic Hydrotest, Ultimate Nutrition, TestosteroGrow HP2, UniTech NutramedX Metydrol, Dymatize Tribulus Terrestris, Universal Animal Stak 2, Optimum Nutrition Optimum Tribulus 625, SNI Xtreme Pro ZMA, SAN Nutrition Endotest Orthomolecular Regulator, Dymatize Tribulus 650 mg, Fast Research Tribulus 750 mg, TestoJack 100, Interactive Nutrition Tribolan, Gaspari SuperPump 250, iSatori MX-LS7, Nutrabolic CLENbutical, Controled Labs Red Acid - Gen 2, Nutrabollic Extreme Cutting Cycle, Ultimate nutrition Ultra Ripped Ephedra free, Optimum Nutrition Complete Diet Boost, Controled Labs REDuction AM/PM, SAN Nutrition Tribuvar, Syntrax Cerebro, Unitech Muscle Reactor, Interactive Nutrition Lean Gainer.

Hører til i udlandet
Hjemmesiden sublimsport.dk henvender sig til de danske forbrugere, men er registreret på Gibraltar. Sublibsport.com er registreret med en adresse i Sverige. Derfor er siderne ikke underlagt de danske myndigheders kontrol. Det kan ikke udelukkes, at hjemmesiderne sælger andre sundhedsskadelige produkter. Fødevarestyrelsen har orienteret myndig¬hederne i England og Sverige om hjemmesiderne og de problematiske produkter.

Gode råd om kosttilskud
Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at være varsomme i forbindelse med køb af kosttilskud på internettet. Søg grundige oplysninger om kosttilskud, hvis de forhandles over internettet, men ikke sælges i almindelige butikker.
- Vær især varsom ved køb af kosttilskud på udenlandske hjemmesider, da de ikke er underlagt de danske myndigheders kontrol.
- Tjek Fødevarestyrelsens hjemmeside altomkost.dk, hvis du vil sikre dig, at kosttilskuddet er registreret hos Fødevarestyrelsen og dermed omfattet af myndighedernes stikprøvekontrol.

Kontakt
Fødevaretyrelsens kosttilskudsgruppe; Mette Christiansen, tlf. 72 27 63 30 eller Maria Christensen, tlf. 72 27 64 61.

Relevant information

http://www.fvm.dk


Pressekontakt


Firma

Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K, Danmark

  20 91 59 01
  20 91 59 01

http://www.fvm.dk

Modtag nyheder fra Miljø- og Fødevareministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater