05/04-11
-
Pressemeddelelse
Årets ni Nøglehulsbutikker kåret
Ni dagligvarebutikker fordelt ud over hele landet har ifølge forbrugerne i særlig grad udmærket sig i deres forbrugervejledning om og markedsføring af det fællesnordiske ernæringsmærke, Nøglehullet. Tidligere i dag tirsdag offentliggjorde fødevareminister Henrik Høegh navnene på de ni butikker. Det skete ved en prisuddeling i den gamle Børsbygning i København.
Forbrugernes valg
- Det er forbrugerne suverænt, der har udpeget de 9 vindere, ligesom det er forbrugerne, der selv bestemmer, hvad de lægger i indkøbsvognen, siger kontorchef i Fødevarestyrelsen, Else Molander.
- Jeg er ikke I tvivl om, at med det grønne Nøglehulsmærke bliver både forbrugerne, producenterne og dagligvarehandlen vindere. Vi ved fra vores undersøgelser, at flere og flere forbrugere kender Nøglehullet og rækker ud efter de sundere alternativer som de ernæringsmærkede varer repræsenterer og som dermed gør det nemmere for forbrugerne at spare på fedt, sukker, salt og at spise flere kostfibre og fuldkorn.
- Vores nationale partnerskabssamarbejde om Nøglehullet dokumenterer også, at når vi i fællesskab med forbrugerorganisationer, dagligvarehandel og producenter sætter os et ambitiøst mål, så når vi dem, siger Else Molander.
Vækst i omsætning
De seneste tal viser da også, at væksten i omsætningen på nøglehulsmærkede varer stiger langt mere end på andre varegrupper. Allerede sidste år var der mere end 1.000 Nøglehulsmærkede varer på hylderne i dagligvarebutikkerne. Og på to år er kendskabet til Nøglehullet blandt de indkøbsansvarlige forbrugere gået fra 12 procent i begyndelsen af 2009 til hele 92 procent i marts 2011.
I de seneste uger har mere end 43.000 forbrugerne aktivt deltaget i konkurrencen over hele Danmark og indstillet deres dagligvarebutik til konkurrencen på noeglehullet.dk, sms eller kupon. Forbrugerne har kunnet stemme i 9 regioner.
Vinderne er:
- Hovedstadsområdet - Kvickly, Falkoner Allé 90-94, 2000 Frederiksberg
- Nord, Midt- og Vest-Sjælland - Kvickly, Slotsvolden 7, 4300 Holbæk
- Sydsjælland og øerne - Kvickly, Højbrogade 4, 4800 Nykøbing F
- Nordjylland - SuperBrugsen, Vejgård Bymidte 10, 9000 Ålborg
- Midtjylland, vest - Kvickly, Brogårdsvej 6, 7500 Holstebro
- Midtjylland, øst - Kvickly, Søtorvet 1, 8600 Silkeborg
- Sønderjylland - Kvickly, Jomfrustien 40-44, 6100 Haderslev
- Fyn - Kvickly, Vestergade 167, 5700 Svendborg
- Bornholm - Kvickly, Købmagergade 12, 3730 Nexø
Forbrugernes viden om Nøglehullet
En dugfrisk analyse af 1.300 forbrugeres viden om det fælles nordiske ernæringsmærke, Nøglehullet viser, at de indkøbsansvarlige forbrugere ved hvad mærket står for; idet disse blandt andet kan svare
Spar på fedt - 56 procent
Spar på sukker - 46 procent
Spis flere kostfibre og fuldkorn - 51 procent
De indkøbsansvarlige forbrugere har også stor tillid til mærket (79 procent), ligesom de også reelt tager mærket til sig. Således svarer 27 procent nu, at de ofte/altid køber ind efter mærket.
Hvad gemmer der sig bag Nøglehullet
Fødevarer med Nøglehullet lever op til et eller flere krav for indholdet af fedt, sukker, salt eller kostfibre - derfor gør Nøglehullet det nemt at vælge sundere og bruge kostrådene i hverdagen. Læs mere på www. noeglehullet.dk
Kontakt
Projektleder i Fødevarestyrelsen, Marianne Ditmann, tlf. 72 27 66 85.
Kontorchef i Fødevarestyrelsens ernæringskontor, Else Molander, Tlf. .72 27 66 69.
Relevant information
http://www.fvm.dk
Firma
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K,
Danmark
20 91 59 01
20 91 59 01
http://www.fvm.dk