08/04-11
      
        -  
              Pressemeddelelse
      
      
Skadelige kosttilskud i omløb
            
            Fødevarestyrelsen advarer nu forbrugerne mod at indtage kosttilskudene BSN Epozine-02, Muscletech Vitakic, BSN Cheaters Relief og Optimum Vassive Formula-X, da produkterne indeholder sundhedsskadelige planteingredienser. Kosttilskuddene sælges som præstations- og muskelfremmende midler på udenlandske hjemmesider.
BSN Epozine-02 indeholder planteingrediensen Lycium barbarum, der kan skade nervesystemet.
Muscletech Vitakic indeholder planteingrediensen Griffonia simplicifolia, der kan skade centralnervesystemet.
BSN Cheaters Relief indeholder planteingrediensen Garcinia cambogia, der kan påvirke leverfunktionen i negativ retning.
Optimum Vassive Formula-X indeholder roden fra planten Punica granatum. Roden fra denne plante er giftig.
Fødevarestyrelsen opfordrer forbrugere, der har købt produkterne til at kassere dem.
Gode råd om kosttilskudFødevarestyrelsen råder forbrugerne til at være varsomme i forbindelse med køb af kosttilskud på internettet. Søg grundige oplysninger om kosttilskud, hvis de forhandles over internettet, men ikke sælges i almindelige butikker.
· Vær især varsom ved køb af kosttilskud på udenlandske hjemmesider, da de ikke er underlagt de danske myndigheders kontrol.
· Tjek Fødevarestyrelsens hjemmeside altomkost.dk, hvis du vil sikre dig, at kosttilskuddet er registreret hos Fødevarestyrelsen og dermed omfattet af myndighedernes stikprøvekontrol.
              
        
Relevant information
        
                                http://www.fvm.dk
            
              
      
      
              
      
      
        
        Firma
        
        Miljø- og Fødevareministeriet
        Slotsholmsgade 12
        1216 København K,
                  Danmark
        
        
                  
  20 91 59 01
                          
  20 91 59 01
        
                  
          
http://www.fvm.dk