Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
18/04-11   -   Pressemeddelelse

Fødevarestyrelsen lukker ulovligt hjemmeslagteri på Fyn

Fødevarekontrollens Rejsehold lukkede fredag en ulovlig slagterforretning på Kappendrup 12, 5450 Otterup på Fyn. Herfra solgte ejeren af ejendommen blandt andet spege- og rullepølser, røget flæsk og udskæringer af både okse- og svinekød.

Ejeren havde ikke de lovpligtige autorisationer og lokalerne, hvor fødevarerne blev forarbejdet, var både beskidte og dårligt vedligeholdt. Blandt andet var der rustansamlinger på udstyr og i kølerum og gulvbelægningen var defekt.
Dyrene, der indgik i den ulovlige produktion, har ikke været omfattet af den obligatoriske dyrlægekontrol. Det kan derfor ikke afvises, at dyrene har været syge eller har været medicinerede umiddelbart inden slagtning.

Fødevarestyrelsen overhældte på stedet samtlige fødevarer med destruktionsfarve, så de ikke kan anvendes til konsum.

Fødevarestyrelsen har yderligere varslet bøder til den ulovlige virksomhed og påbudt ejeren at tilbagekalde de fødevarer han ulovligt har videresolgt.

Fødevarestyrelsen opfordrer forbrugere, der har købt varer fra adressen, til at kassere dem eller levere dem tilbage.

Kontakt
Henriette Mynster, Fødevarekontrollens Rejsehold, tlf. 72 27 64 68.

Relevant information

http://www.fvm.dk


Pressekontakt


Firma

Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K, Danmark

  20 91 59 01
  20 91 59 01

http://www.fvm.dk

Modtag nyheder fra Miljø- og Fødevareministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater