Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
29/04-11   -   Pressemeddelelse

Advarsel mod kosttilskud fra 24h7diet.com

Fødevarestyrelsen advarer forbrugerne mod at indtage en række kosttilskud, som sælges på den dansksprogede hjemmeside www.24h7diet.com, da produkterne indeholder sundhedsskadelige ingredienser. Kosttilskuddene markedsføres som muskelfremmende og slankende.

Hjemmesiden forhandler blandt andet produkterne:
- Thermo X power med indhold af Maca (Lepidium meyenii Walp).
- Testodren™ Testosteron med indhold af Tribulus terrestris L.
- Muscle & Libido Boost med indhold af Maca (Lepidium meyenii Walp) og Tribulus terrestris L.

Maca (Lepidium meyenii Walp) kan påvirke blodtrykket og har vist sig at kunne påvirke seksualadfærd og hormonsystemet i dyr. Tribulus terrestris L vurderes at kunne give alvorlige toksiske effekter på leveren og centralnervesystemet.

Det kan ikke udelukkes, at hjemmesiden markedsfører andre sundhedsskadelige produkter.

Fødevarestyrelsen opfordrer forbrugere, der har købt produkterne, til at kassere dem.

Hjemmesiden henvender sig til de danske forbrugere, men er registreret i Island og har kontaktadresse i Storbritannien. Hjemmesiden er ikke underlagt de danske myndigheders kontrol. Fødevarestyrelsen vil orientere myndighederne i Island og i Storbritannien.

Gode råd om kosttilskud
Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at være varsomme i forbindelse med køb af kosttilskud på internettet. Søg grundige oplysninger om kosttilskud, hvis de forhandles over internettet, men ikke sælges i almindelige butikker.

- Vær især varsom ved køb af kosttilskud på udenlandske hjemmesider, da de ikke er underlagt de danske myndigheders kontrol.

- Tjek Fødevarestyrelsens hjemmeside altomkost.dk, hvis du vil sikre dig, at et kosttilskud er registreret til markedsføring i Danmark og dermed omfattet af Fødevarestyrelsens stikprøvekontrol. Vær dog opmærksom på, at indholdet i et produkt, der sælges fra en udenlandsk hjemmeside, kan være anderledes, end indholdet i tilsvarende produkt, som sælges i Danmark. Du kan også på altomkost.dk finde oplysninger om indholdet i det produkt, der er registreret til markedsføring i Danmark.

Kontakt
Fødevarestyrelsens kosttilskudsgruppe; Maria Christensen, tlf. 72 27 64 61.

Relevant information

http://www.fvm.dk


Pressekontakt


Firma

Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K, Danmark

  20 91 59 01
  20 91 59 01

http://www.fvm.dk

Modtag nyheder fra Miljø- og Fødevareministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater