Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
02/05-11   -   Pressemeddelelse

Det skal være mere enkelt at være fisker

EU-Kommissionens udspil til en fælles fiskerireform er på trapperne. Fødevareminister Henrik Høegh, der lørdag er til Danmarks Fiskeriforenings generalforsamling, går efter en aftale, der giver færre og enklere regler.

En ny reform af den fælles fiskeripolitik skal træde i kraft i 2013, og der skal derfor foregå centrale forhandlinger under dansk EU-formandskab i første halvår af 2012. Et af de danske indspil til Kommissionens arbejde har været et forslag om at kamera ombord på fartøjerne skal dokumentere alle fangster. De foreløbige meldinger omkring Kommissionens udspil tyder på, at kameradokumentationen får en central placering. Det glæder fødevareminister Henrik Høegh, der vil arbejde for at reformen kan bruges som afsæt til at fjerne indsatsreguleringen (kW-dage), og at krav omkring f.eks. mindstemål for fisk og de mange regler for udformning og anvendelse af redskaber også falder væk.

"Hvis fiskerne med kamera kan dokumentere alt, hvad de fanger og at de tager det hele med i land og afskriver det på kvoten, bør vi kunne undvære en række nuværende regler. Mit mål for reformen er at forenkle reguleringen og kontrollen - ikke bygge ovenpå et i forvejen alt for omfattende kontrolregime. Det skal kort sagt være mere enkelt at være både fisker og kontrollør", siger fødevareminister Henrik Høegh, der lørdag deltager i Danmarks Fiskeriforenings generalforsamling.

Ministeren understreger, at der igennem årene har været for meget snak og for få resultater, når det gælder forenklinger af den fælles fiskeripolitik. Derfor er det for ham vigtigt, at kameradokumentationen træder i stedet for anden kontrol. Målet skal være, at der på sigt kan fjernes en række af de nuværende kontrolelementer, og skabes en fremtidig regulering af fiskeriet, som fungerer bedre, men koster mindre.

EU- Kommissionen forventes at fremlægge deres udspil til Fiskerireformen i midten af juli måned.
Yderligere oplysninger:
Kontorchef Ole Poulsen: tlf. 40 68 36 50

Relevant information

http://www.fvm.dk


Pressekontakt


Firma

Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K, Danmark

  20 91 59 01
  20 91 59 01

http://www.fvm.dk

Modtag nyheder fra Miljø- og Fødevareministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater