Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
05/05-11   -   Pressemeddelelse

Konference om "Det skjulte madspild"

Fødevareministeriet og den grønne tænketank CONCITO inviterer til konference om det skjulte madspild

Der er en voksende erkendelse af, at alt for meget mad bliver smidt ud. Det bliver i bogstaveligste forstand produceret til skraldespanden. Der bliver brugt en masse ressourcer på produktion, forarbejdning, emballering, transport og oplagring af fødevarer, som aldrig bliver spist. Det er spild af ressourcer.

Hidtil har der været meget fokus på udsmid hos den enkelte forbruger, men der sker et betydeligt spild af mad allerede før, det når ud til forbrugeren, og nogle gange før råvaren bliver til mad. Kål bliver pløjet ned, æbler bliver sorteret fra og brød ender i bedste fald som grisefoder.

Samtidig har emballering og datomærkning betydning for forbrugernes håndtering af maden. Bliver pølserne solgt i pakker med flere, end familien kan nå at spise? Er yoghurten til at få ud af kartonen? Og hvordan med holdbarheden?

"Ansvar for unødigt spild af mad ligger ikke alene hos forbrugerne. Det er et fælles ansvar, som også producenter, forarbejdningsvirksomheder, detailhandel og myndigheder skal være med til at løse. Jeg håber, at konferencen d. 12. maj kan være med til også at få det skjulte madspild frem i lyset og igangsætte flere nye initiativer til at begrænse madspildet," siger Fødevareminister Henrik Høegh.

"I de sidste par måneder har vi haft en meget lærerig og konstruktiv dialog med fødevaresektorens aktører. Nu ser vi frem til at præsentere resultaterne for en bredere skare og få syretestet de mest centrale løsningsforslag til minimering af det skjulte madspild", siger CONCITOs direktør Thomas Færgeman.

Konferencen er åben for alle, men da der er begrænset antal pladser, foregår deltagelse efter først-til-mølle-princippet.

Mere om konferencen, program og tilmelding

Kontakt:
Karin Møller-Olsen
kamo@fvm.dk
mobil: 25 38 95 93

Thomas Færgeman
tf@concito.dk
mobil: 2989 6600

Kontakt til ministeren:
Pressesekretær
Thor Seierø Mouritsen
Tlf. 3392 2050 / 2091 5901
E-mail: tsmo@fvm.dk

Relevant information

http://www.fvm.dk


Pressekontakt


Firma

Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K, Danmark

  20 91 59 01
  20 91 59 01

http://www.fvm.dk

Modtag nyheder fra Miljø- og Fødevareministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater