Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
17/05-11   -   Pressemeddelelse

Lokale fødevarespecialiteter skal være mere synlige

Mindre fødevareproducenter skal blive bedre til at produktudvikle og afsætte deres varer. Fødevareministeriet afsætter nu 26 mio. kr. til formålet.

Pengene skal øge virksomhedernes kompetencer inden for værdiskabende produktion og afsætning af fødevarer. Små og mellemstore fødevareproducenter får derfor nu mulighed for at indgå i netværksaktiviteter i samarbejde med andre aktører som fx turistforeninger. Nogle virksomheder kan have behov for at styrke deres viden om, hvordan de øger produkternes kvalitet, hvordan de tilfører merværdi til deres produkter i form af fx historiefortælling, eller hvordan de benytter alternative afsætningskanaler.

"Vi skal hjælpe de lokale producenter til at blive endnu bedre til at lave spændende og velsmagende fødevarer med merværdi. Det kommer også forbrugerne til gode, da vi får mulighed for at opleve mangfoldigheden af lokalt producerede danske fødevarer. På den måde er vi med til at skabe en større bevidsthed om kvaliteterne i den danske fødevareproduktion," siger fødevareminister Henrik Høegh.

Målet er, at fødevareproducenterne skaber nye muligheder og idéer gennem øget viden og samarbejde. Fx kan et netværk få tilskud til at lave foldere og hjemmesider, der fortæller om lokalt producerede fødevarers særlige kvaliteter.

Behov for samarbejde
Der er behov for at samarbejde om at skabe de rigtige løsninger. Det gælder ikke mindst for de mindre fødevareproducenter, der producerer produkter, som i kraft af deres egenskaber og historie gerne skulle kunne opnå en merpris.
Her er der ofte brug for, at producenterne har kompetencer i hele værdikæden. Det er især en udfordring for mindre fødevareproducenter - også selv om det ofte er dem, der har mest gavn af det.
For at fremme produktion og afsætning af fødevarer omfattet af en EU-kvalitetsordning kan producentsammenslutninger, der producerer konventionelle EU-godkendte kvalitetsfødevarer også søge tilskud til informations- og markedsføringsaktiviteter.

Fakta om ordningen
Netværksordningen er et led i regeringens og Dansk Folkepartis aftale om Grøn Vækst fra 2009 og udmøntes som en del af Landdistriktsprogrammet 2010 - 2013. Ordningen skal være med til at føre Danmark tættere på Grøn Væksts mål om at opnå en mere værdiskabende fødevareproduktion og bidrage til en større mangfoldighed af fødevarer.

Kontakt
For yderligere oplysninger:
Signe Marie Iversen, FødevareErhverv: tlf. 3395 8876
For kontakt til fødevareministeren:
Pressesekretær Thor Seierø: Tlf. 2091 5901

Relevant information

http://www.fvm.dk


Pressekontakt


Firma

Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K, Danmark

  20 91 59 01
  20 91 59 01

http://www.fvm.dk

Modtag nyheder fra Miljø- og Fødevareministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater