Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
08/06-11   -   Pressemeddelelse

Forbrugerne usikre på E-numre

Ny undersøgelse viser, at mange forbrugere synes, at de har svært ved at gennemskue varedeklarationerne, når det handler om tilsætningsstoffer. Fødevareministeren slår fast, at E-numrene viser vej til sikre tilsætningsstoffer og lover samtidig forbrugerne mere oplysning om stofferne.

Undersøgelsen som er udarbejdet af Fødevareøkonomisk Institut for Fødevarestyrelsen viser, at over halvdelen af forbrugerne ikke synes, de ved nok om tilsætningsstoffer til at kunne træffe det rigtige valg af fødevarer. Næsten ligeså mange synes, det er svært at se på en fødevare, hvilke der er tilsætningsstoffer i. Tilsætningsstofferne bliver i dag mærket med E-numre i ingredienslisten.

"E-numrene giver forbrugerne sikkerhed for, at de anvendte stoffer er vurderet og godkendt til fødevarebrug af danske og europæiske eksperter og giver samtidig forbrugere med eksempelvis overfølsomhed overfor specielle stoffer mulighed for let at få detaljerede oplysninger om, hvad en fødevare indeholder. Men den aktuelle undersøgelse tyder på, at vi skal blive bedre til at informere om E-numre og tilsætningsstoffer - så det arbejde går vi i gang med", siger fødevareminister Henrik Høegh.

Fødevarestyrelsen vil på sin hjemmeside blandt andet at hjælpe forbrugerne på vej ved lettere og mere overskueligt at informere om de mest anvendte tilsætningsstoffer. Det vil fremgå, hvilket E-nummer de har, i hvilke fødevarer de typisk bruges, og hvad deres funktion er. Ligesom Fødevarestyrelsen vil se på, hvordan de via andre tiltag kan bidrage til, at forbrugernes kendskab til tilsætningsstoffer bliver højere.

Fødevarestyrelsens hjemmesider indeholder en lang række informationer om tilsætningsstoffer. Siderne bliver udbygget den kommende tid, bl.a. som følge af aftalen om at styrke forbrugeroplysningen, som forligspartierne bag Fødevareforlig 2.0 indgik sidste år.

Undersøgelsen, der er udarbejdet af Fødevareøkonomisk Institut for Fødevarestyrelsen, bygger på godt 2000 forbrugere svar ved en spørgeskemaundersøgelse.

Fakta om tilsætningsstoffer
Tilsætningsstofferne har E-numre. E'et betyder, at der er fælles regler for brugen af stoffet i EU. Hvis en fødevare indeholder tilsætningsstoffer skal det altid mærkes i ingredienslisten, med stoffets kategori samt navn eller E-nummer.

Læs mere om tilsætningsstoffer:

På Fødevarestyrelsens sider om tilsætningsstoffer :
http://bit.ly/jFznDM

I Fødevarestyrelsens oversigtskemaer over tilsætningsstoffer og deres E-numre :
http://bit.ly/m0yp7P

I Fødevarestyrelsens folder 'Overfølsomhed og tilsætningsstoffer i mad' :
http://bit.ly/mTxwYb

I Fødevarestyrelsens gennemgang og kommentarer til forskningsrapporten om forbrugernes opfattelse af tilsætningsstoffer og andre teknologier fra Fødevareøkonomisk Institut :
http://bit.ly/lDCf0x

Yderligere oplysninger:
Saoirse Eriksen, Fødevarestyrelsen, 72 27 66 64

Relevant information

http://www.fvm.dk


Pressekontakt


Firma

Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K, Danmark

  20 91 59 01
  20 91 59 01

http://www.fvm.dk

Modtag nyheder fra Miljø- og Fødevareministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater