Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
21/06-11   -   Pressemeddelelse

Skyl grøntsagerne

Behovet for at skylle grøntsager understreges af ny undersøgelse
Fødevarestyrelsen har ikke fundet salmonella i grønsager og friske krydderier fra EU, herunder fra Danmark i de godt 1.500 stikprøver, som Fødevarestyrelsen tog af grønt og krydderurter fra grossister og importører i 2009 og 2010.

Til gengæld fandt Fødevarestyrelsen salmonellabakterier i et parti babymajs fra Thailand, og høje niveauer af colibakterier i hver fjerde af de undersøgte 20 partier babymajs. I grønsager fra lande uden for EU er der langt oftere salmonella og dermed en risiko for, at forbrugerne kan få et alvorligt maveonde.

Krydderurter som koriander og basilikum fra Thailand har fra oktober 2010 været under skærpet tilsyn af fødevaremyndighederne i EU og bliver derfor oftere end andre grønsager trukket ud til nærmere analyser. Det skyldes, at især krydderurterne ofte er forurenet med salmonellabakterier. Behovet for det særlige EU-initiativ understøttes af analyseresultaterne fra Fødevarestyrelsen.

Landene uden for EU klarede frisag, da Fødevarestyrelsen kikkede efter bakterien campylobacter. Den blev til gengæld fundet i enkelte partier af bladgrønt, persille og forårsløg fra Italien og Danmark.

Virksomhedernes ansvar
Det er virksomhedernes ansvar, at de fødevarer de sælger, ikke er sundhedsskadelige. Problemer med sygdomsbakterier og andre forureninger opstår blandt andet, hvis vandingsvandet er forurenet, eller hvis grønsagerne ikke håndteres hygiejnisk fra jord til bord.

Spis trygt frugt og grønt
Fødevarestyrelsen opfordrer stadig forbrugerne til at spise masser af frugt og grønt, da risikoen for at få et maveonde stadig er begrænset, og de ernæringsmæssige fordele ved frugt og grønt er uovertrufne.

Fødevarestyrelsen har dog de senere år konstateret, at flere og flere forbrugere bliver syge af at spise grønsager især fra udlandet. Derfor bør forbrugere altid skylle frugt og grønt for at undgå at bakterier. Særligt skal babymajs og sukkerærter fra udlandet samt frosne hindbær til fx smoothies have et kort opkog for at slå eventuelle bakterier og virus ihjel, lyder anbefalingerne fra Fødevarestyrelsen.

Kontakt

​Specialkonsulent Annette Perge tlf. 7227 6592

Relevant information

http://www.fvm.dk


Pressekontakt


Firma

Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K, Danmark

  20 91 59 01
  20 91 59 01

http://www.fvm.dk

Modtag nyheder fra Miljø- og Fødevareministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater