Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
29/06-11   -   Pressemeddelelse

Egtvedsyge udryddet i danske dambrug

Alle danske ørreddambrug har gennem de sidste to år været fri for VHS - også kaldet Egtvedsyge. Danmark har dermed som det første land i praksis udryddet virussygdommen, der kan føre til store økonomiske tab for dambrugene.

Fødevarestyrelsen søsatte i 2009 et projekt om udryddelse af Egtvedssyge i området omkring Ringkøbing Fjord og i de store åsystemer i det centrale Jylland. Formålet var at udrydde virussygdommen, som indebærer risiko for store økonomiske tab for danske vandløb og dambrug. To år efter projektets start viser resultater fra en intensiv overvågning, at der ikke har været forekomst af Egtvedsyge siden begyndelsen af 2009.

"Det er meget positivt, at vi med en målrettet indsats har fået bugt med én af de mest tabsgivende sygdomme for dambrugere i Danmark. Det vil få en stor betydning for Danmarks internationale position som producent af sygdomsfri regnbueørreder og fiskeæg, samtidig med at fiskene får det bedre", siger fødevareminister Henrik Høegh.

Store effekter for det fremtidige dambrugserhverv
Dansk Akvakultur regner med, at udryddelsen af Egtvedsyge på sigt vil give en stor samfundsøkonomisk gevinst. Den enkelte dambruger kommer til at mærke effekten i form af en større og mere stabil produktion af ørreder og i form af større tillid til danske dambrugsprodukter. Danmark er det første land, der ved et systematisk bekæmpelsesarbejde har udryddet Egtvedsyge, og chancerne for at holde Danmark smittefrit i fremtiden er store. Der vil selvfølgelig altid være en risiko for, at sygdommen genindføres, men fødevarestyrelsen vurderer, at risikoen er meget lille.

Fakta om projektet
Projektet om udryddelse af Egtvedsyge er sket i samarbejde med Dansk Akvakultur, og er støttet af Fødevareministeriet og af EU gennem Den Europæiske Fiskeri Fond (EFF). Fødevarestyrelsen og dambrugserhvervet har siden midten af 1970'erne gennemført et delvist frivilligt bekæmpelsesarbejde for at udrydde sygdommen, og med dette projekt er målet nu endelig nået. Der vil fortsat være intensiveret overvågning af projektområdet omkring Ringkøbing Fjord til og med 2013.

Yderligere oplysninger:
Stig Mellergaard, Fødevarestyrelsen 7227 6518, stim(at)fvst.dk

Pressekontakt.
Thor Seierø, pressesekretær,: 33 92 2050 / 20 91 59 01

Relevant information

http://www.fvm.dk


Pressekontakt


Firma

Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K, Danmark

  20 91 59 01
  20 91 59 01

http://www.fvm.dk

Modtag nyheder fra Miljø- og Fødevareministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater