Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
17/08-11   -   Pressemeddelelse

Nyt navn skal vise vej til bedre mad til alle

MadX skal arbejde for bedre mad til alle. For nemmere at kunne kommunikere dette skifter MadX navn til "Madkulturen - bedre mad til alle".

MadX har nu været etableret som virksomhed i nogle måneder, og navnet har fungeret som arbejdstitel for det grundlæggende opbygnings- og udviklingsarbejde. MadX skal beskæftige sig med at styrke danskernes madkultur: Hvad er det vi spiser, hvordan kan vi gøre det endnu bedre. For at få et mere sigende navn - og for at sikre at danskerne ved, hvad det handler om, vil det fremover være navnet 'Madkulturen', der vil stå som afsender på de mange kommende madinitiativer.

"Nu hvor MadX er blevet en realitet, skal det have mere mundret og beskrivende navn, som kan forbindes med det, som det hele handler om - nemlig madkultur," siger direktør for Madkulturen Judith Kyst

Den første store begivenhed, hvor danskerne kan møde et initiativ fra Madkulturen, er den store festival MAD Food Camp, der finder sted den 27.-28. august. Her får alle de besøgende mulighed for at komme med input til Madkulturens kommende indsatser.

"I den kommende tid kommer der fart på initiativerne fra Madkulturen, og jeg ser blandt andet frem til resultaterne af en større kvalitetsundersøgelse, hvor Madkulturen vil tage et øjebliksbillede af, hvordan det står til med madkvaliteten i Danmark. Den viden kan vi bruge til at tage nye initiativer, der skal give danskerne flere spændende, velsmagende og sunde madvarer," siger fødevareminister Henrik Høegh.

Fakta
I forbindelse med aftalen om Grøn Vækst besluttede regeringen at etablere et madhus, der skulle sætte fokus på den danske madkvalitet. Madkulturen skal styrke den danske madkultur, løfte uddannelsesmulighederne inden for mad og gastronomi og fremme et innovativt fødevareerhverv. Og Madkulturen skal være med til at løfte niveauet for hverdagsmaden i kantinen på arbejdspladsen, skolen og hospitaler.

Yderligere oplysninger:
Nicolai Schacke, kommunikationschef, Madkulturen, 24 24 04 02

For kontakt til fødevareministeren:
Thor Seierø, pressesekretær, 33 92 20 50 / 20 91 59 01

Relevant information

http://www.fvm.dk


Pressekontakt


Firma

Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K, Danmark

  20 91 59 01
  20 91 59 01

http://www.fvm.dk

Modtag nyheder fra Miljø- og Fødevareministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater