22/08-11
-
Pressemeddelelse
Fødevarestyrelsen: Kog vandet i København
Fødevarevirksomheder, f.eks. fiskehandlere, restauranter, cafeer og cateringvirksomheder skal koge vandet inden de skyller spiseklare fødevarer som salat og andre grøntsager samt f.eks. saftevand og is-terninger. Sådan lyder advarslen fra Fødevarestyrelsen, efter at det i dag fredag er kommet frem, at vandforsyningen i København kan være forurenet.
Fødevarevirksomheder, f.eks. fiskehandlere, restauranter, cafeer og cateringvirksomheder skal koge vandet inden de skyller spiseklare fødevarer som salat og andre grøntsager samt f.eks. saftevand og is-terninger. Sådan lyder advarslen fra Fødevarestyrelsen, efter at det i dag fredag er kommet frem, at vandforsyningen i København kan være forurenet. Vandet skal være på kogepunktet i min. 2 minutter.
Ud over kogt vand kan man anvende andet rent nødforsýningsvand, f.eks. flaskevand eller vand rekvireret fra vandværker med rent vand.
På baggrund af situationen, skal alle virksomheder inden for de berørte dele af Københavnsområdet destruere eller tilbagekalde fødevarer, der er produceret enten torsdag 18. august eller fredag 19. august, hvis de indeholder eksempelvis spiseklare og dermed skyllede grøntsager eller andre ingredienser der kan være forurenede. Også fisk der er blevet iset med is, der kan være forurenet, skal enten tilbagekaldes eller destrueres.
Virksomheder og borgere kan uden problemer tilberede og anvende kartofler, ris og brød, hvis fødevarerne er blevet tilberedt ved temperaturer over hundrede grader. Ligeledes kan man bruge opvaskemaskiner til at rengøre service, forudsat at temperaturen når over 80 grader. Kaffemaskiner kan som udgangspunkt ikke anvendes, da vandet ikke kommer op på 100 grader.
Alle overflader, der kommer i berøring med fødevarer, eksempelvis køkkenborde, røremaskiner og skærebrædder kan vaskes i vand fra hanen, men skal efterfølgende desinficeres med et egnet desinfektionsmiddel. Gulve kan vaskes i vand fra hanen uden efterfølgende desinfektion.
Håndvask kan foregå i enten vand, der har været kogt eller i vand fra hanen, forudsat at hænderne efterfølgende desinficeres med håndsprit eller andet egnet hånddesinfektionsmiddel. - Brug rigeligt med sæbe, lyder anbefalingen fra Fødevaretyrelsen.
Fødevarestyrelsen følger situationen nøje og henviser samtidig til Københavns Kommunes hjemmeside, www.kk.dk, www.kriseinfo.dk samt radio og tv for aktuelle informationer om vandforsyningen i København.
Kontakt
Yderligere oplysninger, Udbrudskoordinator i Fødevarestyrelsen Morten Lisby, tlf. 72 27 63 33 eller fødevarechef Bjørn Wirlander på 72 27 63 20
Relevant information
http://www.fvm.dk
Firma
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K,
Danmark
20 91 59 01
20 91 59 01
http://www.fvm.dk