Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
24/08-11   -   Pressemeddelelse

61 millioner til mere miljøvenligt landbrug

Fødevareministeriet er på vej med nye tilskudsordninger, der skal give danskerne bedre miljø og landmændene et godt incitament til at dyrke miljøvenligt landbrug.

Fra 2012 kan Fødevareministeriet yde støtte til endnu flere landmænd, som ønsker at drive miljøvenligt landbrug, idet puljen til særlig miljøstøtte øges fra 117 mio. kr. til 178 mio. kr. Fødevareministeriet har etableret en række nye ordninger, som skal sikre, at så mange landmænd som muligt kan søge. Konkret øges antallet af etårige miljøstøtteordninger fra 3 til 6 ordninger, som hver især er målrettet forbedringer for natur, miljø og klima.

"Det er vigtigt, at pengene bliver brugt både til gavn for natur og miljø, men også for dansk landbrug og samfundet i det hele taget. Derfor vil jeg gerne opfordre landmændene til at søge ordningerne", siger fødevareminister Henrik Høegh.

En ny ordning støtter oprettelse af nye arealer med økologiske frugt og bær. Denne ordning udmønter initiativet i Fødevareministeriets Økologivision, og den skal medvirke til at sikre, at dansk landbrug kan levere den økologiske frugt, som efterspørges.

Derudover øger Fødevareministeriet tilskuddet til etablering af energiafgrøder, som f.eks. pil og poppel, der anvendes til produktion af flis, og der indføres samtidigt en ny årlig støtteordning til gavn for både nuværende og kommende producenter af energiafgrøder. Ordningerne skal være med til at give en større produktion af grøn energi i Danmark

Endelig oprettes der en ny ordning, der skal sikre et mere varieret sædskifte på markerne, hvilket medvirker til at reducere forbruget af pesticider. Hermed øges biodiversiteten på de danske landbrugsarealer øges til gavn for både mennesker og dyr.

Fødevareministeriet har herudover valgt at revidere den ordning, der støtter plejen af græsarealer. Det bliver mere simpelt at søge, ligesom der sker en udvidelse af de græsarealer, der kan søges under ordningen.

Fødevareministeriet har netop oversendt en beskrivelse af de et-årige miljøstøtteordninger til EU-Kommissionen, som skal godkende at ordningerne iværksættes. Det forventes, at landmændene kan søge ordningerne i 2012.

Læs mere om de 1-årige miljøordninger her (http://bit.ly/nuI5kv)

Yderligere oplysninger

Per Faurholt Ahle: tlf. 2523 8382

For kontakt til fødevareministeren:
Pressesekretær Thor Seierø: tlf. 2091 5901

Relevant information

http://www.fvm.dk


Pressekontakt


Firma

Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K, Danmark

  20 91 59 01
  20 91 59 01

http://www.fvm.dk

Modtag nyheder fra Miljø- og Fødevareministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater