07/11-11
-
Pressemeddelelse
Fødevareminister ærgerlig over stigende forbrug af sprøjtegift
Nye tal fra bekæmpelsesmiddelstatistikken viser, at landmændene sidste år sprøjtede mere end i 2009. Fødevareminister Mette Gjerskov finder det uacceptabelt, at udviklingen ikke er vendt.
Målt på behandlingshyppighed blev der sidste år sprøjtet mere i dansk landbrug. Den såkaldte behandlingshyppighed, der er et udtryk for, hvor mange gange landmanden sprøjter steg fra 2,58 i 2009 til 2,8 i 2010. Og salget af sprøjtegift steg samtidig med 39 procent.
Fødevareminister Mette Gjerskov ærgrer sig over, at landbruget ikke har knækket kurven.
"Danskerne skal fortsat have adgang til rent drikkevand og sikre fødevarer, og jeg ser derfor med stor alvor på udviklingen i forbruget af sprøjtegift de senere år. Regeringen vil de kommende år stå bag en grøn omstilling af landbruget, der skal vende den kedelige udvikling og samtidig skaffe landbruget bedre indtjeningsmuligheder", siger fødevareministeren.
Hun peger på, at regeringen allerede med et nyt stærkt økologiudspil har taget de første konkrete initiativer til at understøtte et større økologisk dyrket areal i Danmark og snart vil fremsætte lovforslag om en omlægning af pesticidafgiften differentieret efter skadevirkning.
Den nye rapport "Bekæmpelsesmiddelstatistik 2010" kan læses på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Relevant information
http://www.fvm.dk
Firma
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K,
Danmark
20 91 59 01
20 91 59 01
http://www.fvm.dk