Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
14/11-11   -   Pressemeddelelse

Millioner til miljøteknologi i landbruget

Teknik der fjerner stanken, rydder op i stalden eller sparer på energien - den slags opfindelser sætter regeringen nu yderligere 210 mio. kr. af til at støtte. Initiativer der kan gøre landbrug og fødevareproduktion grønnere og mere effektiv, og samtidig konkurrencedygtig i udlandet.

Pengene kommer fra en omprioritering af landdistriktsmidlerne fra EU's støtteprogram og 70 mio. kr. bliver afsat allerede her i 2011. De resterende 140 mio. kr. bliver afsat over de kommende to år. Danmark skal være førende inden for grøn teknologi, og formålet er at sikre en renere natur, et godt vandmiljø og en reduceret klimabelastning.

- Ideerne bobler, og ordningen kan slet ikke følge med de mange kreative initiativer. Derfor har jeg tilført flere penge med det samme. Det håber jeg, er med til at bringe ny optimisme og vækst til landmænd og miljøteknologiske virksomheder, siger fødevareminister Mette Gjerskov.

Den tidligere regering afsatte i Grøn Vækst planen 145 mio.kr årligt i tre år til miljøforbedrende teknologi. Med den nye regerings forhøjelse på 70 mio. kr. årligt i tre år bliver der altså samlet afsat 645 mio. kr. til grønne initiativer i landbrugserhvervene frem til 2014.

- Vi mener det altså alvorligt, når vi siger, at der skal gang i den grønne omstilling - og vi sætter hermed en stor portion penge bag ordene. Landbruget skal blive mere bæredygtigt og netop teknologiske løsninger kan være med til at gøre erhvervet effektivt, rentabelt og sikre arbejdspladser uden at belaste naturen, siger fødevareminister Mette Gjerskov.

Miljøteknologi-puljen blev aftalt under Grøn Vækst og har haft stor søgning. Der blev således søgt for ca. 450 mio. kr. til ordningen i 2010 og for knap 270 mio. kr. i 2011. Der bliver givet tilskud til 40 % af udgifterne til investeringer i grønne teknologier.

Fakta om miljøteknologiordningen:
Formålet er at reducere miljø- og klimabelastningen fra den primære jordbrugsproduktion gennem reduktion af lugtgener samt emission af klimagasser og ammoniak fra husdyrproduktionen. Reduktion af pesticidanvendelsen, energiforbrug, foder- og vandspild osv.

Eksempler på ansøgninger om støtte til miljøteknologi
Robotskrabere i kvægstald
Luftrenseanlæg og et nyt ventilationsanlæg i svinestald.
Sensorbaseret sprøjte der reducerer forbruget af sprøjtegift op til 80%.
Isoleringsgardiner til gartnerier og væksthuse til reduktion af energiforbrug.
Gylle som genanvendelse til energi

Yderligere oplysninger:
Chefkonsulent i Fødevareministeriet:
Camilla Bjerre Søndergaard: 22 20 17 33

For kontakt til fødevareministeren
Pressesekretær Allan Jørgensen, tlf: 20 91 59 01

Relevant information

http://www.fvm.dk


Pressekontakt


Firma

Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K, Danmark

  20 91 59 01
  20 91 59 01

http://www.fvm.dk

Modtag nyheder fra Miljø- og Fødevareministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater