Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
06/02-12   -   Pressemeddelelse

Lup på landmandens behandling af syge svin

Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold er i fuld gang med at besøge 50 slagtesvinsbesætninger for at se nærmere på behandlingen af syge og tilskadekomne slagtesvin. Fødevareminister forventer forbedringer i forhold til sidste år.

Veterinærrejseholdet følger nu op på en kontrol fra sidste år, der dengang viste problemer hos mere end halvdelen (58 procent) af de besøgte besætninger, som alle var udpeget ud fra en faglig vurdering af, hvor der kunne være problemer.

Fødevareminister Mette Gjerskov vil se forbedringer i dyrevelfærden i de kontrollerede besætninger.

"Det er afgørende for mig, at danske landmænd passer ordentligt på deres dyr. Det bør være en selvfølge, at dyrene har det godt, at de bliver behandlet, når de er syge, og at de bliver aflivet, hvis det er nødvendigt. Jeg forventer derfor, at kontrollen i slagtesvinebesætningerne vil vise, at flere af de kontrollerede landmænd denne gang overholder reglerne for behandling af syge og tilskadekomne dyr", siger fødevareminister Mette Gjerskov.

Veterinærrejseholdet forventer at kunne offentliggøre resultaterne af årets kontrol medio 2012.

Fakta om sidste års kontrol:
I 2011 fandt Veterinærrejseholdet flere eksempler på overtrædelser af dyreværnsloven, bl.a. grise

- med smertevoldene infektioner i led og knogler, der ikke blev behandlet

- med store navlebrok, der ikke blev opstaldet i sygestier med blødt underlag og strøelse.

- der ikke blev tildelt tilstrækkeligt rode- og beskæftigelsesmateriale.

- med alvorlige eller uhelbredelige lidelser, der ikke blev aflivet rettidigt.

Fakta om syge og tilskadekomne dyr

Syge og tilskadekomne dyr skal have en passende behandling. Såfremt dyret ikke kommer sig hurtigt af denne behandling, skal dyret tilses af en dyrlæge hurtigst muligt eller alternativt aflives straks.

Syge/tilskadekomne dyr skal opstaldes i henhold til deres behov med mulighed for afkøling og have adgang til en varmekilde, herunder skal syge dyr opstaldes på blødt underlag i en sygesti, når dette er formålstjenstligt.

Regelgrundlaget for kontrollen er:

- Dyreværnsloven, der beskriver de generelle regler for håndtering af dyr.

- Bekendtgørelsen om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr, der præciserer, at syge/tilskadekomne landbrugsdyr skal behandles omgående, herunder om nødvendigt hurtigt tilses af en dyrlæge.

- Bekendtgørelsen om beskyttelse af svin, der detaljeret beskriver hvilke krav, der er til sygestier.

Overtrædelserne kan være omfattet af EU's krydsoverensstemmelseskrav og kan betyde, at besætningsejeren får reduceret sin landbrugsstøtte.

Kontakt

For yderligere information
Stig Jessen, Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold, tlf.: 72 27 52 04.

For kontakt til fødevareminister Mette Gjerskov
Pressesekretær Thor Seierø: tlf. 20 91 59 01

Relevant information

http://www.fvm.dk


Pressekontakt


Firma

Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K, Danmark

  20 91 59 01
  20 91 59 01

http://www.fvm.dk

Modtag nyheder fra Miljø- og Fødevareministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater