13/03-12
-
Pressemeddelelse
Ulovligt medicinforbrug i svinebesætninger
I 14 særligt udvalgte svinebesætninger fandt Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold eksempler på både medicinering af raske pattegrise og brud på dyreværnsreglerne
Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold fandt under en målrettet kontrolaktion i 14 særligt udvalgte svinebesætninger eksempler på både medicinering af raske pattegrise og brud på dyreværnsreglerne.
Derudover blev der konstateret ulovlig opbevaring af lægemidler og manglende optegnelser af, hvordan medicinen var brugt. I halvdelen af de 14 besætninger blev der således konstateret overtrædelser af dyreværnsloven, og Veterinærrejseholdets dyrlæger måtte på stedet aflive flere dyr.
Kontrolaktionen blev gennemført i efteråret på besætningerne, der alle var risikoudpeget på baggrund af deres medicinforbrug.
Bøder og politianmeldelser
Ni af de fjorten besætningsbesøg har eller vil afstedkomme administrative bødeforlæg eller politianmeldelser. Derudover har fire besætningsejere fået påbud om at rette op på dyrevelfærden i deres stalde.
Besætningsejerne risikerer oven i bøder og eventuelle politianmeldelser at blive trukket i deres EU-støtte som følge af overtrædelserne.
Kontakt
Flemming Kure Marker, leder, Fødevarstyrelsens Veterinærrejsehold, tlf.: 72 27 52 21.
Relevant information
http://www.fvm.dk
Firma
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K,
Danmark
20 91 59 01
20 91 59 01
http://www.fvm.dk