Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
23/03-12   -   Pressemeddelelse

Massive investeringer i danske fiskerihavne

Fødevareminister Mette Gjerskov har sammen med folketingets partier afsat 60 millioner kroner til investeringer i fiskerihavne. Pengene er fundet som en del af en aftale om fiskeriudvikling de næste to år.

De 60 millioner skal bruges til investeringer på danske havne, der kan give bedre økonomi og større værdiskabelse og dermed jobs hos fiskere og fiskerivirksomheder. Det kan for eksempel være is-anlæg, der kan give hurtignedkøling af fangsten eller nye sorteringsmaskiner, som hurtigt sorterer fiskene, så de kan fortsætte deres færd ud til forbrugerne.

"Vi fremrykker de her investeringer fordi der er brug for at gavne beskæftigelsen i fiskerierhvervet og de danske yderområder. Både her og nu og på længere sigt Samtidig skal pengene bidrage til at gøre fiskeriet mere bæredygtigt for at sikre, at der også er fisk til de kommende generationer af fiskere.", siger fødevareminister Mette Gjerskov om aftalen.

I 2010 var der 23 millioner i den tilsvarende pulje. Med aftalen hæver og fremrykker fødevareministeren de næste to års investeringer, så der i 2012 i alt er 60 millioner til investeringer på danske havne.

Da havne og kommuner skal medfinansiere projekterne, er der mulighed for investeringer på i alt 110 mio. kr.

Alle Folketingets partier er med i den overordnede aftale om fiskeriudvikling. Der er afsat i alt 294,6 millioner i 2012. Pengene skal bruges til en bred indsats for hele fiskerisektoren, hvor der især lægges vægt på at fremme bæredygtig produktion i de områder af landet, hvor fiskeri- og akvakultursektoren har stor betydning.

Udover penge til fiskerihavne indeholder aftalen blandt andet også 6,2 millioner til at fremme økologisk produktion af fisk og skaldyr i havbrug og dambrug. Ligesom der er øremærket penge, der skal bidrage til bedre dokumentation af fiskeriet - fx via tilskud til kameraer, der skal bruges, når Danmark tager skridt til at forbyde udsmid af fisk i Skagerrak i 2013.

Her ses fordelingen af midler til EFF i 2012 og en indikativ fordeling for 2013.

For yderligere oplysninger:

Lars Christensen Clink, NaturErhvervsstyrelsen, tlf. 25238396

Eller

Pia Jørgensen, fødevareministeriets departement, tlf. 41932336

Relevant information

http://www.fvm.dk


Pressekontakt


Firma

Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K, Danmark

  20 91 59 01
  20 91 59 01

http://www.fvm.dk

Modtag nyheder fra Miljø- og Fødevareministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater