Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
30/03-12   -   Pressemeddelelse

Advarsel mod penispiller

Farlige kosttilskud lover længere og tykkere penis

Fødevarestyrelsen advarer mod hjemmesiderne www.sizegainpillsdanmark.com, www.dk.sizegainplus.com og www.xtrasize.dk. Hjemmesiderne henvender sig især til de mandlige forbrugere, som ved at købe et kosttilskud og udføre et øvelsesprogram kan spise og træne sig til en længere og tykkere penis.

Sundhedsskadeligt indhold
På de ovennævnte hjemmesider markedsfører produkterne Sizegain Pills og Sizegain Plus, som indeholder planteingrediensen Tribulus terrestris. Denne planteingrediens er vurderet som sundhedsskadelig, idet indtagelse af planten kan forårsage alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser i form af påvirkning af leveren, hormonsystemet og centralnervesystemet.
Fødevarestyrelsen råder forbrugere, der har købt produkterne Sizegain Pills og Sizegain Plus til at kassere det.

Hører til i udlandet
Hjemmesiderne henvender sig til de danske forbrugere, idet siderne er dansksprogede, men de er registreret i henholdsvis USA og Cypern. Hjemmesiderne er derfor ikke underlagt de danske fødevaremyndigheders stikprøvekontrol.
Fødevarestyrelsen vil kontakte myndighederne i de pågældende lande for at orientere dem om salget af sundhedsskadelige kosttilskud fra hjemmesiderne

Gode råd til forbrugerne
Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at være varsomme i forbindelse med køb af kosttilskud på internettet, især fra udenlandske hjemmesider. Søg grundige oplysninger om kosttilskud, hvis de forhandles over internettet, men ikke sælges i almindelige butikker.

Hvis du vil sikre dig, at et kosttilskud er registreret til markedsføring i Danmark og dermed omfattet af fødevaremyndighedernes stikprøvekontrol, kan du finde oplysninger på Fødevarestyrelsens hjemmeside www.altomkost.dk.

Kontakt
​Louise Andreasen, Fødevarestyrelsens Rejsehold, Kosttilskudsgruppen, tlf. 72276473
Mette Christiansen, Fødevarestyrelsens Rejsehold, Kosttilskudsgruppen, tlf. 7227 6330

Relevant information

http://www.fvm.dk


Pressekontakt


Firma

Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K, Danmark

  20 91 59 01
  20 91 59 01

http://www.fvm.dk

Modtag nyheder fra Miljø- og Fødevareministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater