Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
19/04-12   -   Pressemeddelelse

Tag trygt en multivitaminpille

Der er ikke påvist nogen sundhedsrisiko ved at tage en daglig multivitaminpille til morgenmaden. Det konkluderer Fødevarestyrelsen efter at Fødevareinstituttet på DTU har gennemgået et nyt studie fra forskere på bl.a. Rigshospitalet, der pegede på at indtag af vitamin A, vitamin E og betacaroten er forbundet med en vis overdødelighed.

De danske maksimumsgrænser for vitaminer og mineraler i kosttilskud er fastsat på et niveau der sikrer, at selv de forbrugere, der har et højt indtag af vitaminer og mineraler gennem den daglige kost, kan tage en daglig vitaminpille uden risiko for at indtage for høje niveauer.

Dog er det vigtigt at være opmærksom på, at længere tids indtag af høje enkeltdoser af vitaminer og mineraler kan have skadelige effekter. Det er derfor altid en god idé, at konsultere egen læge inden man beslutter sig for at indtage doser, der overskrider dem, der er tilladte i danske kosttilskud.

Baggrund
Et nyt studie fra Rigshospitalet har peget på, at indtag af vitamin A, vitamin E og betacaroten er forbundet med en vis overdødelighed. Studiet er en såkaldt meta-analyse, der inkluderer data fra en lang række videnskabelige studier. En del af disse studier inkluderer meget høje doser af enkelte vitaminer - doser der langt overstiger de tilladte niveauer i danske kosttilskud.

Fødevareinstituttet på DTU anfører i deres vurdering, at det nye studie ikke kan anvendes, som det foreligger, til at vurdere hvilke doser af vitamin A, vitamin E eller stoffet betacaroten, der fører til en overdødelighed. Det er således også Fødevarestyrelsens vurdering, at der ikke på nuværende tidspunkt er behov for at ændre i reglerne for kosttilskud.

Den videre proces
DTU har i forbindelse med deres vurdering af Rigshospitalets undersøgelse været i dialog med de forskere, som står bag undersøgelsen. DTU har oplyst, at forskerne bag undersøgelsen nu vil se på, om de data, der ligger bag undersøgelsen, kan anvendes til at give oplysninger om de indtagsniveauer, som medfører en øget dødelighed.
De tilladte mængder af vitaminer og mineraler i kosttilskud bygger på den bedste viden vi har i dag om de risici, som kan være forbundet med indtagelse af vitaminer og mineraler. Fødevarestyrelsen tilpasser løbende de tilladte niveauer i forhold til den viden, der er på området.

Læs mere
Læs mere om Fødevarestyrelsens anbefalinger om kosttilskud og multivitaminer på www.altomkost.dk.

Relevant information

http://www.fvm.dk


Pressekontakt


Firma

Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K, Danmark

  20 91 59 01
  20 91 59 01

http://www.fvm.dk

Modtag nyheder fra Miljø- og Fødevareministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater