Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
15/06-12   -   Pressemeddelelse

Fødevareministeren underskriver handelsaftaler med Kina

Eksporten trækkes især af svinekød, pels samt mejeriteknologi, men også specialprodukter som grisetarme, græsfrø og tyresæd.

De to ministre underskriver en række samarbejdsaftaler inden for bl.a. landbrug, fødevaresikkerhed og økologi. Desuden vil en række danske virksomheder underskrive aftaler med kinesiske partnere.

- Kina er en vækstmotor i dansk landbrugs- og fødevareeksport, og fremtidspotentialet er enormt. Til glæde for danske arbejdspladser på slagterier og i landbruget. Salget af svinekød stormer derud af, men der er også gode penge i at sælge specialprodukter som griseører, græsfrø og tyresæd. Det kan Danmark levere, og tilmed ofte med en grønnere profil, siger fødevareminister Mette Gjerskov.

Danmark er verdensmester i at producere græsfrø. Græsset har bedre næring, som kineserne bruger til at fodre kvæg og andre husdyr. Det giver en bedre produktion. Eksporten af dansk tyresæd er også i vækst.

Kina stiller mange og store krav til import af især fersk kød og kødprodukter. Det indebærer en betydelig involvering af danske fødevaremyndigheder. Gode relationer på såvel politisk som embedsmandsniveau er derfor afgørende.

- Fødevaresikkerhed er helt afgørende for at eksportere til Kina. Fødevareskandaler har gjort de kinesiske forbrugere særligt følsomme over for, hvor deres fødevarer kommer fra, og Kinas hastigt voksende middelklasse efterspørg kvalitet og fødevaresikkerhed. Det kan den danske fødevarebranche levere. Men det betyder også, at en god forståelse mellem danske og kinesiske fødevaremyndigheder er afgørende for danske virksomheders adgang til Kina. Det skal mødet bidrage til, siger Mette Gjerskov.

Når den kinesiske og danske fødevareminister mødes vil der blive underskrevet samarbejdsaftaler om landbrug, mejeri, fødevaresikkerhed og økologi. Desuden vil en række danske virksomheder indgå aftaler. Det gælder bl.a. Carlsberg og Danish Crown.

Med en eksport på 11 mia. kr. udgjorde landbrugs- og fødevarer i 2011 45 % af den samlede eksport til Kina, som var på 24 mia. kr. Eksporten af fødevarer til Kina er i eksplosiv vækst. Hvis den nuværende vækst fortsætter har eksporten til Kina potentiale til at nå 30 mia. kr. i 2016.

For yderligere oplysninger
Patrick Søndergaard, Fødevareministeriet, 22 20 17 30

Relevant information

http://www.fvm.dk


Pressekontakt


Firma

Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K, Danmark

  20 91 59 01
  20 91 59 01

http://www.fvm.dk

Modtag nyheder fra Miljø- og Fødevareministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater