04/09-12
-
Pressemeddelelse
Minkfarme får besøg af rejsehold
Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold besøger 100 minkfarme i løbet af efteråret.
I løbet af efteråret får omkring 100 minkfarme besøg af Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold. Rejseholdets dyrlæger skal blandt andet vurdere om syge og tilskadekomne mink behandles korrekt.
Samtidig vil der blive set på om farmene er tilmeldt den obligatoriske sundhedsrådgivning og om de ansatte har papir på, at de har gennemført de obligatoriske kurser i bl.a. dyrevelfærd og medicinhåndtering, som blev introduceret i samarbejde mellem Fødevarestyrelsen og brancheorganisationerne sidste år.
Finder Veterinærrejseholdet i øvrigt forhold i strid med dyreværnsloven, vil de blive sanktioneret med indskærpelse, påbud, bøde eller politianmeldelse, afhængig af overtrædelsernes karakter.
Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold forventer at kunne afrapportere på kontrolkampagnens resultater inden årets udgang.
Udover Veterinærrejseholdets 100 kontrolbesøg får halvdelen af alle minkfarme ordinære kontrolbesøg af dyrlæger og tilsynsteknikere fra Fødevarestyrelsen og NaturErhvervsstyrelsen i løbet af 2012.
Regelgrundlag
Bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr.
Lovbekendtgørelse nr. 1343 af 4. december 2007 af Dyreværnsloven (med senere ændringer).
Bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr.
Bekendtgørelse nr. 780 af 24. juni 2010 om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr samt offentlig kontrol og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer med senere ændringer.
Bekendtgørelse nr. 261 af 30. marts 2011 om obligatorisk sundhedsrådgivning i minkfarme.
Bekendtgørelse nr. 1289 af 20. december 2011 om krav m.v. for personer beskæftiget i minkfarme.
Kontakt
Leder af veterinærrejseholdet, Flemming Kure Marker, tlf. 72275221.
Relevant information
http://www.fvm.dk
Firma
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K,
Danmark
20 91 59 01
20 91 59 01
http://www.fvm.dk