Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
10/09-12   -   Pressemeddelelse

Afskedigelser på vej i Fødevarestyrelsen

Fødevarestyrelsen fremlagde i foråret 2011 en effektiviseringsstrategi med henblik på at skabe økonomisk balance frem mod 2014. Formålet med strategien er at sikre at styrelsens ressourcer i højere grad målrettes kerneopgaverne og i mindre grad bruges på administration og bygninger.

Første fase blev iværksat i 2011, og styrelsen har i dag orienteret medarbejderne om planen for fase to. Ifølge planen skal der i Fødevarestyrelsen ske effektiviseringer for ca. 50 mio. kr. frem mod 2014.

Der skal nedlægges ca. 45-50 stillinger i Fødevarestyrelsen frem mod 2014. Det vil ske ved lukning af laboratoriet i Esbjerg samt ved personaletilpasninger gennem afskedigelser og naturlig afgang. Desuden skal der ske flytning af medarbejdere i forhold til arbejdssteder.

Medarbejderne er orienteret om, at der desværre skal ske afskedigelser. Max 35 medarbejdere vil blive afskediget i september og oktober.

Afskedigelserne rammer tre områder;'kunde- og udviklingsområdet', 'det administrative område' og laboratoriet i Esbjerg, som lukkes september 2013.

- At blive sagt op er for de fleste et voldsomt chok. Jeg kan kun beklage, at vi snart må sige farvel til medarbejdere, der yder en god indsats i Fødevarestyrelsen, siger direktør Esben Egede Rasmussen.
Fødevarestyrelsen vil fortsat opfylde alle de forpligtelser, der følger af de politiske forlig, der gælder for området. Kontrolarbejdet bliver med andre ord lige så godt næste år som i år, men vi skal arbejde anderledes. Og det er selvfølgelig en udfordring, siger Esben Egede Rasmussen.

- Vores gode medarbejdere vil selvfølgelig føle det både ubehageligt og uretfærdigt at blive afskediget, men realiteten er desværre, at vores bevillinger falder, siger Esben Egede Rasmussen.

Interne flytninger af arbejdspladser
Fødevarestyrelsen har i dag en række unødvendige høje omkostninger til drift af bygninger. Derfor lukkes lokationer i Odense og Viborg og medarbejderne flytter arbejdssted.

Kontakt

Økonomidirektør, Lars Gregersen, tlf. 2923 7567.

Relevant information

http://www.fvm.dk


Pressekontakt


Firma

Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K, Danmark

  20 91 59 01
  20 91 59 01

http://www.fvm.dk

Modtag nyheder fra Miljø- og Fødevareministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater