Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
09/10-12   -   Pressemeddelelse

Landbrugsstøtten skal gå til halm og gylle

Fødevareminister Mette Gjerskov vil bruge landbrugsstøtte til at sætte skub i bioøkonomien. Gylle, halm, hø og andre restprodukter skal bruges til fremstilling af plastik og energi.

Det var budskabet fra fødevareminister Mette Gjerskov, da hun i dag deltog i Green Growth konferencen i København.

- Der er naturligvis en miljømæssig gevinst i mere bæredygtig produktion, men en udviklingen af bioøkonomien kan også være med til at sætte nyt liv i de danske udkantsområder. Det er en udvikling private kræfter skal stå bag. Men jeg mener, vi bør bruge landbrugsstøtten aktivt. Det er min vision, men det er klart, at vi skal have EU med på ideen, og det vil jeg nu arbejde videre for, siger fødevareminister Mette Gjerskov.

En bæredygtig tilgang til affalds- og restprodukter, kan skabe grønne produkter, men også hjælpe landbrugets økonomi.
Overskudshalm kan f.eks. bruges til sukker og fibre. Det kan man igen bruge til at udvikle en produktion af f.eks. tekstil, plastik og energi uden brug af olie eller andre fossile ressourcer.

- Nøgleordet er bæredygtighed. Det handler om at genbruge spild- og restprodukter i en grøn produktion. Jeg tror både danskere og folk i hele verden ønsker og efterspørger varer produceret under hensyn til miljøet. Så med den rette produktudvikling og fantasi, så tror jeg, det her kan blive et af beviserne på vækst og fremskridt skabt via grønne løsninger, siger Mette Gjerskov.

Green Growth konferencen er i gang i dag i København. 200 regerings- private og organisationsledere fra hele verden mødes for at diskutere måder at fremme grøn vækst. Der deltager ministre fra bl.a. Korea, Qatar, Kina, Danmark, Frankrig, Kenya og Mexico.

Virksomheder som Danfoss, Vestas, Samsung, Philips, Nestle og Deutsche Bank deltager også.

Fokus er især på offentlig-private samarbejder, der kan føre til miljørigtige løsninger og en grønnere økonomi.

Yderligere oplysinger

Morten Ejernæs, kontorchef fødevareministeriet, tlf. 40 83 58 41
For kontakt til fødevareministeren, Morten Olsen pressesekretær, tlf. 20 91 59 01

Relevant information

http://www.fvm.dk


Pressekontakt


Firma

Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K, Danmark

  20 91 59 01
  20 91 59 01

http://www.fvm.dk

Modtag nyheder fra Miljø- og Fødevareministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater