Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
10/10-12   -   Pressemeddelelse

Flere penge til mere natur

Danskerne skal have mere natur, derfor afsætter fødevareminister Mette Gjerskov ny yderligere 7 millioner kroner til ordningen for natur- og miljøprojekter. Dermed investeres i alt 20 millioner kroner i de grønne projekter i 2012.

Stadig flere landmænd har lyst til at gøre Danmark grønnere ved at lave særlige natur- og miljøprojekter. Derfor giver Fødevareminister Mette Gjerskov en ekstra indsprøjtning på i alt 7 mio. kroner til ordningen for natur og miljøprojekter.

- Mange landmænd vil gerne gøre en forskel, og så skal der selvfølgelig også være penge at søge, så de kan komme i gang med nye tiltag, der giver os alle mere natur, siger Mette Gjerskov.

Ordningen, der har eksisteret i 4 år, bidrager til den grønne omstilling ved at give tilskud til projekter, der gavner naturen og miljøet. I år kom der 244 ansøgninger på i alt 45,7 millioner kroner. I 2011 var der 208 ansøgninger for 34,6 millioner.

Med ekstrabevillingen på 7 mio. kr. øges ordningen fra de sædvanlige 13 mio. til 20 mio. kroner i 2012. De ekstra 7 mio.kr vil blive fordelt med 4 mio. kr. til græsningsprojekter, 2 mio. kr. til planlægningsprojekter og 1 mio. kr. til særlige levesteder.

- Ordningen er en stor succes, og når flere landmænd viser interesse og brænder for at gøre noget for naturen, så vil jeg gerne skæppe lidt ekstra i kassen. Derfor gør vi nu puljen væsentlig større, end den var sidste år, siger Mette Gjerskov

Natur til danskerne
I årets ansøgningsrunde har der været en særlig stor interesse for græsningsprojekter, der bidrager til at beskytte værdifulde naturområder i Danmark og også stopper tilbagegangen i naturlige levesteder for beskyttede planter og dyr.

I Græsningsprojekterne gives der f.eks. støtte til indhegning af naturarealer samt kvæg og får, der afgræsser områderne. Generelt er der tænkt både beskyttelse og benyttelse af naturen ind i årets projekter. Netop den fremgangsmåde giver danskerne flere steder at færdes i naturen.

De ekstra penge udløser ikke en ny ansøgningsrunde. I stedet udvælger NaturErhvervstyrelsen flere projekter blandt de allerede indkomne ansøgninger.

For yderligere oplysninger
Ulla Heiden, specialkonsulent fødevareministeriet, tlf. 50 85 21 19

For kontakt til fødevareministeren, pressesekretær Morten Olsen, tlf. 20 91 59 01

Relevant information

http://www.fvm.dk


Pressekontakt


Firma

Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K, Danmark

  20 91 59 01
  20 91 59 01

http://www.fvm.dk

Modtag nyheder fra Miljø- og Fødevareministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater