Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
29/10-12   -   Pressemeddelelse

Ny formand for Dyreetisk Råd

Fødevareminister Mette Gjerskov har udpeget viceadministrerende direktør i København Zoo Bengt Holst til en ny formand for Det Dyreetiske Råd.

- Jeg ser Det Dyreetiske Råd som en vigtig platform, hvor forskellige interessegrupper kan drøfte holdninger til dyrevelfærd og samles om at pege på mulige forbedringer. Jeg ser frem til, som formand at være med til at fortsætte dette vigtige arbejde, siger Bengt Holst.

Bengt Holst afløser Peter Sandøe, der valgte at trække sig som formand tilbage i juni. Den nye formand har været medlem af Det dyreetiske Råd siden 1998.

- Jeg er glad for, at Bengt Holst har sagt ja til opgaven, han har en bred faglig viden og stor erfaring med området. Jeg er sikker på, det vil være meget gavnligt i arbejdet med at sikre dyrs velfærd og samtidig samle de interesser, der er på det her felt, siger fødevareminister Mette Gjerskov.

Bengt Holst er uddannet zoolog og har gennem sit arbejde i Zoologisk Have og Det Dyreetiske Råd i mange år være med i debatten om dyrenes forhold. Han bliver dermed formand for et råd, hvis arbejde har stor interesse både offentligt, men også hos fødevareministeren.

- Dyrs velfærd fylder meget i regeringens og min politik. Derfor ser jeg Det Dyreetiske Råds rolle som meget væsentlig i både i den daglige debat, og når der skal udformes nye tiltag på dyreværnsområdet, siger Mette Gjerskov.

Den nye formand afløser Peter Sandøe, der har siddet i spidsen for rådet siden 1992. Bengt Holst udpeges som formand for resten af 2012 og frem til maj 2013, hvor der skal vælges nye medlemmer.

Det Dyreetiske Råds sammensætning
Frem til maj 2013

Formand: Viceadministrerende direktør Bengt Holst

Øvrige medlemmer
Professor Pia Haubro Andersen
Dyrlæge Anne Sørensen
Journalist Gorm Vølver
Afdelingschef Per K. Christiansen, Fødevareministeriet
Biolog Peter Mollerup (Udpeget efter udtalelse fra dyreværnsorganisationerne)
Dyrlæge Mette Vaarst (Udpeget efter udtalelse fra dyreværnsorganisationerne)
Gårdejer Britt Brøchner-Nielsen (Udpeget efter udtalelse fra landbrugsorganisationerne)
Proprietær Per Bach Laursen (Udpeget efter udtalelse fra landbrugsorganisationerne)
Agronom Dorte Rebbe Schou (Udpeget efter udtalelse fra Forbrugerrådet)

For yderligere oplysninger
Viceadm. direktør Bengt Holst, tlf: 30 16 73 20
Afdelingschef Per K. Christiansen, fødevareministeriet, tlf: 22 32 55 88

Kontakt til fødevareministeren, pressesekr. Allan Jørgensen, tlf: 20 91 59 01

Relevant information

http://www.fvm.dk


Pressekontakt


Firma

Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K, Danmark

  20 91 59 01
  20 91 59 01

http://www.fvm.dk

Modtag nyheder fra Miljø- og Fødevareministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater