Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
13/11-12   -   Pressemeddelelse

Fødevarer skal føre til grønne job

Vejen til grønne arbejdspladser går via maven og maden. Regeringen har sammen med Enhedslisten vedtaget en finanslov, der med 112 mio. kr. i 2013 styrker den grønne omstilling og jobsskabelsen i fødevaresektoren.

Pengene er en del af en pulje på 1½ mia. kr. til Styrket miljø og grønne arbejdspladser.

- Aftalen giver gode muligheder for at sætte fart i omstillingen til en miljømæssig bæredygtig fødevareproduktion. Særligt skal der fokuseres på udvikling af økologi og bedre dyrevelfærd, siger Enhedslistens fødevareordfører Per Clausen.

På Fødevareministeriets område er der afsat penge til bl.a. forskning og udvikling af føde- og råvarer, dyrevelfærd, økologi og indsatser, der skal hjælpe fødevareproducenterne til at få bedre fodfæste på de udenlandske markeder.

- Fødevaresektoren skal være vækstmotor, og vi lægger nu sammen med Enhedslisten over 100 mio. kr. bag den ambition. Vi øremærker et stort millionbeløb direkte til økologi, fødevareforskning, dyrevelfærd og udvikling af nye produkter. Dermed kan vi ruste erhvervet til fremtiden og skaffe job til danskerne, siger fødevareminister Mette Gjerskov.

Der er afsat 60 mio. kr. under overskriften grøn fødevaresektor som jobskaber. Indsatsen vil bl.a. være målrettet følgende fokusområder:

· En styrket indsats for udvikling og forædling af økologiske råvarer.
· Styrkelse af certificeringsordninger og råvarebehandling, der kan fremme afsætningen af kvalitetsfødevarer.
· Bedre velfærd for svin. Bl.a. bedre staldanlæg, der tager hensyn til dyrene og samtidig sikrer en sund driftsøkonomi. Effektiv produktion med grønne målsætninger om dyresundhed- og velfærd.

Disse initiativer skal nu gøres mere konkrete. Det sker i forhandlinger med Enhedslisten, der går i gang i den kommende tid.

50 mio. kr. er afsat under rammerne af Fødevareministeriets eksisterende Grønt Udviklings og Demonstrationsprogram (GUDP). Denne indsats vil bl.a. vedrøre følgende fokusområder:

· Forskning og udvikling af økologiske produkter.
· Projekter der styrker samarbejdet mellem små, mellemstore og store virksomheder inden for fødevareområdet.
· Forskning i forbruget af antibiotika i landbrugsdriften.

Der er endelig afsat 2 mio. kr. i 2013 til en særlig, målrettet indsats for et bedre vidensgrundlag om kemiske stoffer i fødevarer.

Yderligere information:
Anne Freilev, souschef i Fødevareministeriet, 41 93 23 10
Allan Jørgensen, pressesekretær, 20 91 59 01

Relevant information

http://www.fvm.dk


Pressekontakt


Firma

Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K, Danmark

  20 91 59 01
  20 91 59 01

http://www.fvm.dk

Modtag nyheder fra Miljø- og Fødevareministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater