Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
29/11-12   -   Pressemeddelelse

Minister vil gøre livet lettere for industrifiskere

Det skal være slut med lange beslutningsprocesser og kvoter, der kommer og går. Derfor vil fødevareminister Mette Gjerskov have sine kollegaer i EU til at se på en smartere måde at fastsætte sperlingkvoten på.

Fiskerne skal have en minimumskvote, og den skal være klar til tiden. Det er Mette Gjerskovs hovedbudskaber, når hun torsdag vil diskutere sperlingkvoter med sine kollegaer i EU's ministerråd.

"Vi stiller krav til fiskerne, og derfor må de også forvente af os, at vi prøver at gøre systemet så smidigt som muligt. Og der må vi indrømme, at det forløb, vi havde her i efteråret, ikke var optimalt. Selvom vi lagde alle kræfter i, tog det fem uger at åbne fiskeriet, og det er simpelthen for lang tid", siger Mette Gjerskov.

Sperlingkvoten var på nul i 2011 og i 2012, men i efteråret forelå en ny videnskabelig rådgivning der viste, at man kunne genåbne fiskeriet. Fordi der gik meget lang tid med at få tilladelsen igennem i EU, kunne fiskerne ikke få det fulde udbytte af sperlingkvoten. Derfor foreslår Mette Gjerskov nu tre ting:

1. Der skal være færre udsving i kvotestørrelserne, så fiskerne kan få en minimumskvote, de kan fiske hvert år.

2. Det skal overvejes at flytte kvoteåret, så det følger fiskene og ikke kalenderåret

3. EU skal være hurtigere til at fastsætte kvoten, så fiskerne kan komme i gang med det samme. I den forbindelse foreslår Mette Gjerskov, at man kun fastsætter sperlingkvoten én gang om året.

"Vi har brug for en langsigtet forvaltningsstrategi for sperling, der både sikrer, at der er sperling nok i fremtiden, og som fastsætter rimelige kvoter. De skal fastsættes hvert år på oktobermødet, når vi har modtaget den seneste videnskabelige rådgivning. Det vil gøre livet lettere både for os selv, for EU og for fiskerne", siger Mette Gjerskov.

Relevant information

http://www.fvm.dk


Pressekontakt


Firma

Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K, Danmark

  20 91 59 01
  20 91 59 01

http://www.fvm.dk

Modtag nyheder fra Miljø- og Fødevareministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater