Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
11/01-13   -   Pressemeddelelse

Danske superplanter skal give mere vækst og bedre miljø

Der skal mere mad ud af jorden og mindre sprøjtegift på marken. Derfor har Fødevareministeriet netop offentliggjort en rapport, der kommer med forslag til, hvordan vi skaber bedre planter i fremtiden.

Stramme miljøkrav og opfindsomme planteavlere har gjort Danmark til et af verdens førende lande inden for planteforædling, og den udvikling skal fortsætte. Derfor kommer Fødevareministeriet nu med en ny rapport, der kommer med forslag til, hvordan vi gør fremtidens afgrøder bedre samtidig med, at de holder svampesygdomme og skadedyr på afstand.

- "Dansk planteforædling er virkelig et område, vi skal udbygge, da det er en succeshistorie, der har mange gode kapitler i sig endnu. Hvis vi sætter endnu mere fart på planteforædlingen, så kan vi få mere ud af vores jord samtidig med, at vi bruger færre sprøjtegifte", siger fødevareminister Mette Gjerskov.

Danmark har gennem årene forbedret sine afgrøder markant. For eksempel får danske landmænd en pct. mere hvede ud af jorden hvert år alene på grund af, at planterne er blevet bedre.

En anden af dansk planteforædlings store succeshistorier er byg. Danske forskere og planteforædlere har haft en fremtrædende rolle i at gøre kornsorten resistent overfor svampesygdommen meldug.

Mere robuste planter betyder, at erhvervet vil sprøjte mindre. Følger man de i alt 14 anbefalinger i rapporten, så kan det danske landbrug med lidt held halvere forbruget af sygdomsbekæmpende sprøjtegifte i løbet af de næste 20 år.

- "Det viser, at man godt kan passe på naturen og samtidig blive mere effektiv, og det er netop det, der er kongstanken i den grønne omstilling, regeringen vil lave af det danske samfund. Landbruget bliver bedre og billigere samtidig med, at vi skaber en ekspertise, som vi kan sælge til udlandet", siger Mette Gjerskov.

Her finder du handlingsplaner og strategien for bevarelse af plantegenetiske ressourcer i Danmark.

For yderligere oplysninger:
Kontorchef Morten Ejrnæs, tlf. 40 83 58 41

For kontakt til ministeren:
Pressesekretær Morten Olsen, tlf. 20 91 59 01

Relevant information

http://www.fvm.dk


Pressekontakt


Firma

Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K, Danmark

  20 91 59 01
  20 91 59 01

http://www.fvm.dk

Modtag nyheder fra Miljø- og Fødevareministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater