Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
21/01-13   -   Pressemeddelelse

Ny formand for Det Økologiske Fødevareråd

Karsten Biering Nielsen, udviklingsdirektør i NaturErhvervstyrelsen, er ny formand for Det Økologiske Fødevareråd.

Fødevareministeren har udnævnt Karsten Biering Nielsen, udviklingsdirektør i NaturErhvervstyrelsen, til ny formand for Det Økologiske Fødevareråd. Han afløser enhedschef Anders Klöcker på posten.

Det Økologiske Fødevareråds arbejde er højt prioriteret i Fødevareministeriet. Karsten Biering Nielsen kan med sin store viden om tværgående emner bidrage væsentligt til, at økologi bliver tænkt sammen med ministeriets øvrige politikområder.

Første møde i Det Økologiske Fødevareråd med den nye formand er den 7. februar 2013.

Fakta om Det Økologiske Fødevareråd

Det Økologiske Fødevareråd blev oprettet i 1987 under det daværende landbrugsministerium.

Rådet har repræsentation fra branchen, forbrugere og offentlige myndigheder, der sammen skal vurdere udviklingsmulighederne for dansk økologisk landbrugsproduktion og generere ideer til nye aktiviteter, der kan fremme økologisk jordbrug.

Rådet er i besiddelse af betydelig viden og erfaring på økologiområdet og skal rådgive fødevareministeren og komme med forslag til regler for kontrol med produktion, salg og mærkning. Rådet giver også en faglig indstilling til ansøgninger om konkrete projekter under tilskudsordningen til fremme af produktion og afsætning af økologiske fødevarer.

Rådet skal sikre en afbalanceret, konstruktiv og tæt dialog mellem Fødevareministeriet, fødevaresektoren og interesseorganisationer.

Rådet fungerer som overordnet kommunikations- og formidlingssted for økologi. Eksempelvis er der lige oprettet et eksportdialogforum, hvor organisationer og myndigheder koordinerer indsatser for fremme af eksport til markeder i 3. lande.

Relevant information

http://www.fvm.dk


Pressekontakt


Firma

Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K, Danmark

  20 91 59 01
  20 91 59 01

http://www.fvm.dk

Modtag nyheder fra Miljø- og Fødevareministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater