Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
25/02-13   -   Pressemeddelelse

Gjerskov til kamp for kvægbranchen

Fødevareminister Mette Gjerskov vil i dag tale dunder i EU mod Kommissionens forslag, der vil forringe forholdene for danske mælkeproducenter.

Danske kvægproducenter kan gå nogle trange år i møde, hvis EU Kommissionens forslag om den såkaldte interne omfordeling bliver ført ud i livet. Derfor står Mette Gjerskov stejlt på, at forslaget skal fejes af bordet.

- Kommissionens forslag til intern omfordeling vil indebære dramatiske indtægtsforskydninger mellem landmænd i Danmark og ramme landmænd med kvæg. Det er helt uacceptabelt, og derfor arbejder jeg aktivt for en bedre løsning, siger Mette Gjerskov.

Som en del af EU's landbrugsreform vil Kommissionen lave nogle regler, der i højere grad bestemmer, hvordan de enkelte medlemslande skal fordele deres landbrugsstøtte. Hvis det bliver gennemført, så vil de danske mælkeproducenter miste over 600 mio. kr. årligt til fordel for svine- og planteproducenterne. For en del af mælkeproducenterne, vil det betyde, at de mister op i mod halvdelen af støtten. I stedet arbejder Danmark sammen med blandt andre det irske formandskab for en model, hvor støtten reduceres med mere spiselige 4-6 pct.

- For mig er det meget vigtigt, at Kommissionens forslag om intern omfordeling ikke bliver en del af reformen. Intern omfordeling skal ikke hive gulvtæppet væk under mælkeproducenterne og ramme særlige egne af landet, som Vestjylland og andre yderområder, siger Mette Gjerskov.

Reformen af den direkte støtte bliver ikke klar til at gå i luften fra første januar 2014 som oprindeligt planlagt. Derfor lægger EU-Kommissionen op til at give mulighed for at køre det eksisterende system videre i 2014. Det betyder, at det kan blive muligt at vælge at fortsætte med den såkaldte handyrpræmie til kvægbrugere også næste år.

- Ordningen med handyrpræmien er ikke en blomst, der har groet i min baghave. Men kvægbruget er i knæ og jeg vil selvfølgelig også tage kvægbrugets situation med i den samlede prioritering, når vi tager en beslutning om handyrpræmien, siger Mette Gjerskov.

Yderligere oplysninger:

Kontakt pressesekretær Morten Olsen på tlf. 25 40 88 33

Relevant information

http://www.fvm.dk


Pressekontakt


Firma

Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K, Danmark

  20 91 59 01
  20 91 59 01

http://www.fvm.dk

Modtag nyheder fra Miljø- og Fødevareministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater