15/03-13
-
Pressemeddelelse
Fokus på krav om løsgående søer
Kravet om løsdrift i drægtighedsstalden gælder for alle stalde. Ikke kun i Danmark men i hele EU.
Der er i lovgivningen et krav om, at alle drægtige søer og gylte skal holdes i løsdrift i drægtighedsstalden i større eller mindre grupper. Den overgangsperiode for stalde, der var i brug, da loven trådte i kraft, udløb 1. januar 2013, så kravet om løsdrift i drægtighedsstalden gælder nu for alle stalde. Ikke kun i Danmark men i hele EU.
Kravet om løsdrift i drægtighedsstalden betyder, at alle søer og gylte skal være løsgående i løsdriftssystemer senest fire uger efter løbning og indtil syv dage før forventet faring.
Fødevarestyrelsen vil derfor i 2013 have fokus på overholdelse af kravene. i forbindelse med den almindelige velfærdskontrol i svinebesætninger og har allerede udpeget ca. 200 so-besætninger til kontrol.
Derudover vil Fødevarestyrelsen i første halvdel af 2013 igangsætte en kampagne med målrettet fokus på de nye regler om løsdrift.
Hvis det ved en kontrol konstateres, at kravet om løsdrift i drægtighedsstalden ikke er overholdt, bliver landmændene som udgangspunkt meldt til politiet.
Kravet om løsdrift i drægtighedsstalden følger af EU's lovgivning om beskyttelse af svin. Landmanden risikerer at få reduceret sin EU-støtte, hvis kravet om løsdrift ikke er overholdt.
Læs Lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte - retsinformation.dk
Kontakt
Dorte Schrøder-Petersen, Kontor for Dyrevelfærd og Veterinærmedicin, tlf. 72 27 68 77
Relevant information
http://www.fvm.dk
Firma
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K,
Danmark
20 91 59 01
20 91 59 01
http://www.fvm.dk